Sundhedspolitik

Tema: 
Sundhedspolitik
Hovedfag: 
Samfundsfag
Støttefag: 
Dansk

Lobbyisme

Lobbyisme

En ’lobby’ betyder en forhal. Lobbyisme er ’det’ der sker, før en lov skal besluttes, når en person eller gruppe uformelt prøver at påvirke dem, der skal tage beslutningerne om fx en ny lov  i Folketinget. En positiv opfattelse af lobbyisme er at beslutningstagerne får tilført viden på et område. En risiko er at lobbyister har forskellige ressourcer til rådighed og derfor har forskellige muligheder for at påvirke.

Sundhedspolitik

Sundhed er også et spørgsmål om politik.

Politik handler om at prioritere på baggrund af holdninger til, hvordan samfundet skal være indrettet. Skal borgerne sikres størst mulig frihed? Skal vi have et solidarisk samfund hvor de stærkeste skuldre bærer de tungeste byrder?

De politiske partier fører politik, og gennem deres valgte politikere i folketinget, regionsråd og byråd er de med til at vedtage love og beslutte hvad skattepengene skal gå til.

Men interesseorganisationer, erhvervsliv og folkelige bevægelser fører også politik. De prøver at påvirke politikerne til bestemte beslutninger. Nogle vil sige at de informerer politikerne om emner, som de i særlig grad har forstand på. De udfører lobbyisme.

Patientforeninger, tobaksindustrien og Dansk Naturfredningsforening er nogle af dem der udfører lobbyisme. De gør det i det skjulte, og de gør det åbenlyst.

Er din sundhed overhovedet en sag for samfundet?

Ja, for der er penge i sundhed. Sygdomsbekæmpelse er samfundets største udgift, så derfor kan der være mange penge at spare ved at forebygge sygdomme.

I dette tema får du kendskab til de politiske processer der fører frem til en sundhedspolitik. Det handler om magt og demokrati, indflydelse og holdning.

Temaet er en god forudsætning for temaet Parlamentet, hvor klassen selv skal fungere som et parlament.

I dette tema skal I:

give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion
gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling
give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser
have kendskab til statens budget: skatter, moms og sundhedsudgifter
diskutere politiske prioriteringer
gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund
 

Det politiske system

Folketinget

Folketinget

Folketinget består af 179 medlemmer.

Der skal udskrives valg mindst hvert 4. år.

Statens indtægter

Statens indtægter

Statens indtægter kommer fra:

  • Skatter (indkomst, formue, ejendom)
  • Afgifter (på forbrug, fx el, benzin, renovation)
  • Moms (20% af en vares pris overføres til staten)

Regionerne

Regionerne

De fem regioner er:

  • Region Hovedstaden (København, Nordsjælland, Bornholm)
  • Region Sjælland
  • Region Syddanmark (Fyn og Sydjylland)
  • Region Midtjylland
  • Region Nordjylland

Det politiske system

Det danske samfund er et repræsentativt demokrati. Det vil sige at politikerne i Folketinget, der vedtager lovene, er valgt af befolkningen. Folketinget er den lovgivende magt.

Det eller de partier der tilsammen kan samle et flertal, danner regering, når der har været valg. Regeringen er den udøvende magt. Den kan fremsætte love, og den regulerer samfundet gennem bekendtgørelser og cirkulærer. Det er ministrenes ansvar.  

Regeringen udpeger ministrene, fx sundhedsministeren, der gennemfører regeringens politik. De leder ministerierne, fx sundhedsministeriet, der består af et departement og af en eller flere styrelser, i sundhedsministeriet er der kun en styrelse: sundhedsstyrelsen. Departementet er ministeriets centralforvaltning, mens styrelserne tager sig af bestemte fagområder.

Tre politiske niveauer

Politisk styres landets sundhedspolitik fra tre politiske niveauer:

  • Folketinget. Her besluttes lovene, og de økonomiske rammer for Danmark fastsættes hvert år. Det sker med vedtagelse af finansloven der rummer en oversigt over landets samlede indtægter (fx skatter, afgifter) og udgifter det kommende år.
  • Regionerne. Danmark er opdelt i 5 regioner der har ansvaret for den primære sundhedssektor (praktiserende læger, apotekerne) og den sekundære sundhedssektor (sygehusene). Regionerne må ikke opkræve skat.
  • Kommunerne. Landets 98 kommuner har ansvar for folkeskoler, forebyggelse, ældreomsorg, genoptræning mv. Kommunerne opkræver kommuneskat.

Lovarbejdet

Den siddende regering forsøger at gennemføre så meget af sin politik som muligt gennem lovforslag. En lov skal forelægges Folketinget til forhandling og vedtagelse. Det sker gennem tre forhandlingsrunder: 1., 2. og 3. behandling.

Det betyder at de andre partier i Folketinget har mulighed for at påvirke lovens indhold mod til gengæld at stemme for den endelige lov ved 3.behandlingen.

Men andre har også mulighed for at komme til orde. Før og under fremlæggelsen af loven forsøger interesseorganisationer, erhvervsliv og fagforeninger at påvirke lovens udformning. Det kaldes for lobbyisme, og det er helt normalt i et demokratisk samfund. Politikerne kan altid spørge eksperter eller interesseorganisationer til råds. Det vil som regel betyde at kvaliteten af loven bliver bedre.

Hvis regeringen får flertal for lovforslaget, er loven vedtaget. Så skal det pågældende ministerium udarbejde en række bekendtgørelser og cirkulærer der beskriver, hvordan loven skal føres ud i livet. Hvis regeringen – mod forventning – kommer i mindretal ved 3.behandlingen kan den vælge at træde tilbage.

Ofte vil det være sådan, at det er regionernes og kommunernes politikere, der skal anvende den nye lov.

Forvaltningens rolle

Ved siden af det politiske system er der et forvaltningssystem der fungerer på de tre niveauer. Det rådgiver politikerne og administrerer de mange love og bekendtgørelser i ministerier, regioner og kommuner.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tager sig af den politiske prioritering, de økonomiske rammer og lovgivningen. Sundhedsstyrelsen er ministeriets forvaltning der både skal rådgive, udøve og kontrollere. Når Folketinget vedtager at der skal bruges flere penge til sundhedsforebyggelse for unge, er det sundhedsstyrelsens ansvar, at der sættes forebyggelsesinitiativer i gang fx Get moving kampagnen.

Sundhedsstyrelsen fastsætter de faglige rammer om sundhedsarbejdet i Danmark. Sundhedsstyrelsen giver uafhængig faglig rådgivning til de tre politiske niveauer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, regionerne og kommunerne.

Regionerne har ansvar for driften af sygehuse, psykiatri og samarbejdet med de praktiserende læger og speciallægerne. Det betyder at regionerne skal lave aftaler og overenskomster (løn) med sygehuse og læger så sundhedsbudgetterne kan overholdes.

Sundhedsbudgetterne udgør en meget stor del af de samlede sundhedsomkostninger, og det er en stor udfordring at få enderne til at hænge sammen. I takt med at lægerne finder nye og dyre behandlingsmetoder til alvorlige sygdomme, øges det økonomiske pres.

Kommunerne står for forebyggelsesarbejdet og de borgernære sundhedstilbud. Det er fx sundhedsfremmende initiativer som naturfitness og idrætsanlæg, samt at bruge de kampagner der laves i sundhedsstyrelsen.

Den primære og sekundære sundhedssektor  

Den primære sundhedssektor er den del af sundhedsområdet der er knyttet til borgerens eget hjem. Egen læge, tandlæge, apotek, hjemmehjælp, fysioterapeut mv. Der er overvejende tale om forebyggelse.

Den sekundære sundhedssektor er den del af sundhedsområdet der overtager opgaverne efter den primære sundhedssektor. Sygehuse og specialklinikker. Der er overvejende tale om behandling.

Alternative behandlere, fx naturmedicinere, er uden for ”systemet”. Det er borgerens frie ret at vælge en alternativ behandling, men den vil som regel ikke være dækket af den offentlige sygesikring. Fitnesscentre, kost- og ernæringskonsulenter, idrætsklubber mv. udgør den kommercielle eller private del af sundhedsområdet.

Og så er der en sidste ”sektor”: Dig selv. Du er den nærmeste til at tage ansvar for din sundhed og forbygge sygdomme og andre lidelser.

(kilde: cand.mag., medierådgiver Henrik Poulsen)

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Partiet Venstres principprogram på sundhedsområdet, 2012

Et velfungerende sundhedsvæsen er vigtigt for et godt liv. Derfor skal der være fri, lige og gratis adgang til sundhedsydelser og en sundhedsfaglig kvalitet på internationalt niveau.

Nogle behandlingstilbud er dog ikke sygdomsbetingede. Her skal det offentlige ikke være forpligtet til at stille tilbud til rådighed.

Pengene skal følge patienten. Det skal dog være muligt at opkræve en vis brugerbetaling i praksissektoren. Sundhedsydelser bør i samme omfang som på andre områder også omfatte tandbehandling.

Sundhedsvæsenet er til for borgerne. De skal opleve gennemsigtighed, sammenhæng i tilbuddene og en ensartet behandling. Samtidig skal der sikres borgerne fuld indsigt og nem adgang til egne patientdata.

Det er politikerne, der prioriterer ressourcerne til behandlingsområderne indenfor den offentlige del af sundhedssektoren. Det er lægerne, der har ansvaret for de lægefaglige dispositioner indenfor de givne ressourcer.

Vi har et personligt ansvar for eget helbred, men vi har også i fællesskab et ansvar for at understøtte det personlige ansvar. Derfor vil Venstre i højere grad sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunerne har her en nøglerolle, fordi forebyggelse lykkes bedst, når den tilrettelægges lokalt og i et tæt samspil med borgerne. Forebyggelse skal også være en del af tilbuddet fra praktiserende læger og hospitaler.

Al aktivitet på sundhedsområdet skal bygge på højest mulig viden og fagkundskab. Derfor skal sundhedsvæsenet i større grad gennemføre forskning og udnytte den nyeste viden og teknologi.

Sundhed og forebyggelse (Socialdemokraterne)

Sundhed og forebyggelse

Socialdemokraternes temapolitiske program, 2009 (uddrag)

At være sund og rask er et vigtigt element i et godt liv. Derfor er en god og effektiv sundhedspolitik et afgørende element i skabelsen af et godt velfærdssamfund. Desværre går det langt fra tilfredsstillende på dette område i Danmark.

Vi halter langt bagefter de fleste af vores nabolande, når vi ser på den gennemsnitlige levetid, og samtidig er uligheden stor internt i den danske befolkning. En 30-årig mand uden uddannelse kan således forvente at leve 5 år kortere end en mand med en længerevarende uddannelse. En så massiv ulighed er uacceptabel for Socialdemokratiet, og den kan kun ændres ved en koordineret indsats på mange forskellige områder, hvor ikke mindst forebyggelsen kommer i centrum.

Det skal gøres lettere, billigere og sjovere at leve sundt end usundt, og de, der ønsker at lægge deres livsstil om til et sundere alternativ, skal have støtte og opmuntring. Samtidig skal udhulingen af det offentlige sygehusvæsen gennem ublu og ulige konkurrencefordele til de private sygehuse stoppes. Vi ønsker fortsat et sygehusvæsen præget af kvalitet og lige adgang uafhængigt af pengepungens størrelse.

Videnscenter for sundhedsfremme og forebyggelse

Vi ved meget om, hvad der skal til for at leve et sundt liv. Men de hidtidige kampagner for at oplyse om denne viden har kun haft begrænset effekt, bl.a. fordi de har været ukoordinerede og tidsbegrænsede. Samtidig har rådene nogle gange været diffuse eller ligefrem modstridende, hvilket selvsagt ikke gør det lettere at gennemskue, hvad der skal til for at leve et sundt liv.

Derfor vil Socialdemokratiet oprette et Videnscenter for Sundhedsfremme og forebyggelse, der både skal indsamle og systematisere den tilgængelige viden på området, og som samtidig skal have ansvaret for formidlingen af den til befolkningen. Endvidere skal centret også have en rådgivende funktion i forhold til det politiske system, så politikere på alle niveauer får ideer til, hvordan sundheden kan fremmes gennem lovgivning og nye indsatser fra det offentliges side.

Sundhed (Liberal alliance)

Sundhed

Partiet Liberal Alliances partiprogram, 2012 (uddrag)

Sundhedsvæsenet skal i al væsentlighed finansieres over skatten. Private sundhedsforsikringer skal ikke finansiere basale ydelser, men kan være et nyttigt supplement for borgere, der ønsker service på et højere niveau, end det offentlige tilbyder. Det er centralt for Liberal Alliance, at sundhedssystemet organiseres mere effektivt med respekt for faglig viden. Derfor skal det sundhedsfaglige personales klare opgave være at kurere patienter, mens administration skal varetages af administrativt personale.

Der skal være kort ventetid på alle behandlinger, men alvorlige lidelser skal altid prioriteres. Alle internationalt anerkendte behandlinger skal som hovedregel tilbydes i Danmark. Sundhedsfaglige miljøer skal have bedre adgang til videre- og efteruddannelse samt flere midler til forskning.

Sundhedssektoren er et kernepunkt for Liberal Alliance. Vi vil forbedre behandlingen af alvorlige sygdomme gennem mere og bedre forskning samt en modernisering af de danske hospitaler, der – sammenlignet med andre europæiske lande – halter bagefter i teknologi og behandlingsmetoder.

Liberal Alliance vil udvide det frie sygehusvalg i EU, så vi sikrer, at alvorligt syge danskere kan få den bedste og mest effektive behandling. Sundhedssystemet skal organiseres mere effektivt og med større respekt for faglig viden. Det betyder også, at det sundhedsfaglige personales klare opgave skal være at behandle patienter, mens administration skal varetages af administrativt uddannet personale. Samtidig vil Liberal Alliance nedlægge regionerne for at minimere bureaukratiet og effektivere sundhedssektoren.

Sundhedspolitikken kort (Enhedslisten)

Sundhedspolitikken kort

Enhedslisten, 2012

  • Ingen skal tjene penge på vores sundhed: Alle sundhedsydelser skal være gratis og offentligt ejet. Enhedslisten arbejder for et demokratisk styret, og offentlig ejet sundhedsvæsen. Private hospitaler og klinikker der modtager offentlig støtte skal overgå til offentligt eje.
  • Folkesundhed er vejen frem: Investering i godt arbejdsmiljø, gode kostvaner osv. vil mindske behovet for sygdomsbehandling og spare samfundet for mange udgifter. Vi skal skabe lighed på sundhedsområdet, så ufaglærte i 2020 har en lige så høj levealder som højtuddannede.
  • Social lighed i sundhed: Indflydelse og god behandling skal være en ret for alle uanset social og økonomisk status. Svage grupper skal høres i systemet, og alle skal have gratis tandlægebehandling gennem hele livet.
  • Kvalitet, nærhed og tryghed: Nej til sygehuslukninger. Den avancerede og specialiserede behandling kan ske på de større hospitaler, samtidig med at de mindre lokale hospitaler opretholdes og udvikles. Regionerne skal kunne udskrive skat.
  • Et sammenhængende forløb for patienterne: Der skal være sammenhæng i sundhedsvæsnet så staten, regionerne og kommunerne arbejder sammen om sundhed, forebyggelse og behandling.
  • Sunde omgivelser: Rent vand og et grønt miljø, en miljøvenlig produktion, økologiske fødevarer, mindre trafik og forurening i byerne.
  • Sunde valg: Det skal være en reel mulighed at foretage sunde valg hver dag. Billigere frugt og grønt, og økologisk mad til alle børn i skoler og daginstitutioner.
  • Sunde arbejdspladser: Det skal være sundt at arbejde. I stedet for at stress og arbejdsgiverkontrol er der brug for tillid til medarbejderne. Bedre løn- og arbejdsvilkår for offentlige ansatte.
  • Styrk sundhedsuddannelserne: Sundhedssektoren skal fremtidssikres – uddannelse af mere sundhedspersonale, og bedre sundhedsuddannelser. Bedre løn, tillid til fagligheden og bedre videreuddannelsesmuligheder.
  • Forskning uden profit: Forskning efter befolkningens behov frem for markedets behov. Mere offentlig forskning i store folkesygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Forskning i alternativ behandling og forebyggelse.

Opgave - Partiernes sundhedspolitik

Opgave: Partiernes sundhedspolitik

Den bedste måde at forstå et partiprogram på er at sammenligne det med andre. I skal derfor sammenligne de fire partiprogrammer om sundhedspolitikken med hinanden.

  • Undersøg hvad partierne Venstre, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Enhedslisten står for generelt. Hvorfor tror I vi har valgt netop disse fire partier ud?
  • Sammenlign de fire partiers sundhedspolitik på disse nøgleområder: fri og gratis adgang til behandling, personligt ansvar, ansvar for andre, effektivitet, sundhedsforsikring og forebyggelse.
  • Er der udsagn som man ikke kan være uenig i? Hvilke?
  • Find for hvert af partiprogrammerne et politisk mål som ingen af de tre andre har.
  • Diskuter hvilke af partierne der vil kunne samarbejde om sundhedspolitikken.
  • Lav en liste over organisationer og virksomheder som I tror, vil optræde som lobbyister i sundhedspolitiske emner. 
     

Produktionsopgave - klassens sundhedspolitik

Produktion 1

Klassens sundhedspolitik

Forestil jer at klassen er et politisk parti. I skal formulere jeres egen sundhedspolitik på samme måde som Folketingets partier gør.

  • Diskuter prioriteringer og ansvar og forholdet mellem forebyggelse og behandling indenfor sundhedspolitikken
  • Skriv jeres principprogram om sundhed og upload det. Upload her