Piv i lungerne

Tema: 
Piv i lungerne
Hovedfag: 
Biologi

Liv i lungerne lungefunktion fakta 15

Lungefunktion

Når man måler lungefunktion, måler man hvor gode lungerne er til at transportere luft ind og ud. Undersøgelsen af lungefunktionen (spirometri) foregår ved, at man puster i et apparat og måler den mængde luft (i liter), som man kan maximalt kan puste ud, efter man har trukket vejret maximalt ind.

FEV1 står for ’forceret eksspiratorisk volumen i et sekund’ og er et mål for lungefunktionen.

Læger bruger lungefunktionen til at vurdere, om patienter har lungesygdom. Lungefunktionsundersøgelsen kan også vise hvor syge lungerne er.

Lungerne er først fuldt udviklet i 25-års alderen, herefter falder lungefunktionen. Det kaldes det aldersbetingede fald i lungefunktion, og det fald sker hos alle mennesker – raske som syge.

(Nicolai Kirkegaard, lungesygeplejerske, Danmarks Lungeforening)

Piv i lungerne

Ilt er forudsætningen for at eksistere. Dine lunger er livsvigtige organer.

Lungerne arbejder for dig fra vugge til grav. Selv når du sover arbejder lungerne videre. Du behøver ikke tænke over det – det sker bare. Kroppen kræver en konstant forsyning af ilt. Uden ilt ville de fleste kropsceller kun overleve få minutter. Du ånder ind og ud ca. 20.000 gange om dagen.

Nej, vejrtrækningen er ikke noget vi almindeligvis tænker over. Undtagen, hvis vejrtrækningen ikke fungerer. De der er født med eller senere i livet har fået en lungesygdom, er selvfølgelig også opmærksom på lunger, der ikke fungerer.

Det er vores fælles ansvar at forebygge sygdomme og behandle mennesker der er født syge, har en kronisk sygdom eller bliver syge. Ved du fx at der gennemsnitlig er to i hver klasse, der har astma?

Du har selvfølgelig også et ansvar. Du kan være med til at påvirke livsvilkårene for dem der har syge lunger. Dit valg af livsform påvirker forureningen. Hvor ren synes du fx, luften skal være at indånde? Kender du overhovedet din lungefunktion?

Folketinget lovgiver om rygning. Hvor må man ryge, og hvornår må man selv købe cigaretter? Lovgivningen skal begrænse de sundhedsskadelige virkninger. Rygning er årsag til de fleste lungesygdomme hos voksne.

Din viden om lungerne og risikoen for lungesygdomme kan du dele med andre. Du kan støtte venner der gerne vil stoppe med at ryge – det har de brug for. Det er en måde at tage et personligt ansvar på.

Du har også et ansvar overfor dig selv. Du kan vælge at lade være med at ryge eller stoppe hvis du allerede ryger.

I dette tema skal I:

læse og forstå faglige tekster
beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
forstå hvordan livsstil og levevilkår påvirker din sundhed
 

Piv 8 fagtekst 1

Piv i Lungerne rygernes sygdomme

Rygernes sygdomme

Rygning kan medføre en lang række forskellige helbredsproblemer. Vi har medtaget de sygdomme, hvor der er helt sikre beviser på sammenhængen mellem sygdommene og rygning.

Rygning og kræft

Rygning er årsag til, at ca. 4.500 danskere årligt dør af kræft. Lungekræft er den kendteste følgevirkning af rygning, men rygning giver også forøget risiko for kræft mange andre steder i kroppen.

Hovedparten af de kræftfremkaldende stoffer i røgen optages via lungerne. Derfra føres de med blodet rundt til kroppens organer og udskilles med urinen. Der er således stort set ikke et organ, som går fri af røgens skadelige virkning.

Rygning og lungesygdomme

Mange ældre mennesker har problemer med at trække vejret. Nogle tror, at de lider af allergi eller astma. I virkeligheden lider de af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL, eller rygerlunger, som det også kaldes. Som patient mister man efterhånden kræfterne til gå, og nogle har brug for at få et iltapparat i hjemmet. Ca. 3.500 danskere dør årligt af KOL.

Omkring 430.000 danskere er diagnosticeret med KOL.

Hjerte-kar-sygdomme

Rygere har en betydeligt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Dette skyldes, at røgen er en medvirkende årsag til kredsløbssygdomme, dvs. åreforkalkning og blodprop i hjertet, kredsløbsbesvær i benene og hjerneblødninger.

Rygning og sukkersyge

Rygning er medvirkende årsag til udviklingen af type 2 diabetes. Derudover giver rygning en øget risiko for at udvikle komplikationer i forhold til sygdommen. Det gælder både diabetikere med insulinkrævende og ikke-insulinkrævende sukkersyge - type 1 og 2 diabetes.

Sygdomme i munden

Der er en klar sammenhæng mellem rygning og udviklingen af paradentose. Komplikationer i forbindelse med behandlingen for paradentose er også hyppigere hos rygere. Dertil er misfarvning af tænderne, nedsat smags- og lugtesans og dårlig ånde ligeledes gener fremkaldt af rygning.

Rygning og andre sygdomme

Hoste, opspyt, åndenød og luftvejsinfektioner forekommer langt hyppigere blandt rygere. Mavesår heler dårligere og kommer oftere igen hos tobaksrygere og især kvinder rammes oftere af knogleskørhed efter overgangsalderen. Desuden er der en række kosmetiske følger af, at rygning nedsætter blodomløbet: Blegere hud, tydeligere ar efter sår og rynker.

Rygning medfører et generelt dårligt helbred hvilket blandt andet kommer til udtryk i form af øget sygefravær på arbejdspladsen og forøget brug af lægehjælp

Rygning og graviditet

Rygning nedsætter evnen til at få børn både for kvinder og mænd. Under en graviditet modtager fosteret al sin næring gennem moderen. Er moderen ryger, bliver fosteret passiv ryger, og tilførslen af ilt og næringsstoffer forringes. Det nedsætter blandt andet barnets fødselsvægt og forhøjer risikoen for vuggedød.

(Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær, Sabine Trouman, Inge Haunstrup Clemmensen og Karin Mejding, cancer.dk)

Tema 7, piv: Socialgruppe

Socialgrupper

Eksperter opdeler befolkningen i fem socialgrupper ud fra uddannelseslængde og arbejde. Personer i socialgruppe 1 har en lang uddannelse og en høj stilling i erhvervslivet. Det kan fx være en direktør som er leder for mange medarbejdere. Personer i socialgruppe 5 har derimod ingen uddannelse.

Socialgruppe 4 og 5 omtales ofte som de lave socialgrupper fordi grupperne indeholder de lavest stillede personer i samfundet. Socialgrupper 1 og 2 omtales som de høje socialgrupper fordi grupperne indeholder de højest stillede personer i samfundet. Jo højere socialgruppe, jo længere uddannelse og jo højere stilling i erhvervslivet.

Forfatterne til tabellen om socialgrupper og rygevaner har valgt at indføre en ekstra socialgruppe, kaldet socialgruppe VI. Denne gruppe indeholder forældre, som ikke har et arbejde og lever af overførselsindkomster, dvs. indkomster som stammer fra staten. Disse personer får således regelmæssigt penge fra staten til at leve for.

Unges rygevaner

Færre unge ryger

Heldigvis er der færre unge rygere i dag end tidligere. Figurerne herunder viser faldet i antallet af unge som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. I figurerne er de gule kurver for piger, mens de grønne er for drenge. Det ses, at det største fald er sket for de 15-årige piger i perioden fra 1998 til 2010. I 1998 røg 38% af 15-årige piger dagligt, ugentlig eller sjældnere, mens det tilsvarende tal i 2010 kun er 23%. Desuden var der før i tiden forskel på drenge og pigers rygevaner, men forskellen er forsvundet i de senere år.

To rygere i hver 9. klasse
I en dansk 9. klasse er 10-11% af eleverne dagligrygere. Men der er også en del unge, der ryger ind i mellem, når de er sammen med venner, når de er til fest o.l. Hvis vi tæller lejlighedsrygerne sammen med dagligrygerne, er det derfor næsten hver fjerde elev i 9. klasse, der ryger.
Figur: Procent, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Figur: Procent, som ryger dagligt (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Figur: Procent, som har prøvet at ryge (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Færre unge ryger
Heldigvis er der færre unge rygere i dag end tidligere. Figurerne herunder viser faldet i antallet af unge som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. I figurerne er de gule kurver for piger, mens de grønne er for drenge. Det ses, at det største fald er sket for de 15-årige piger i perioden fra 1998 til 2010. I 1998 røg 38% af 15-årige piger dagligt, ugentlig eller sjældnere, mens det tilsvarende tal i 2010 kun er 23%. Desuden var der før i tiden forskel på drenge og pigers rygevaner, men forskellen er forsvundet i de senere år.
Figurer: Procent, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Vandpiberygning
I de senere år er det blevet populært blandt danske børn og unge at ryge vandpibe, og særligt Kræftens Bekæmpelse har haft fokus på udbredelsen og kulturen omkring denne type rygeadfærd. Vandpibetobak er mildere end anden tobak og ofte tilsat frugtsmag, som gør, at de unge synes, at det smager godt. Da vandpiberygning begyndte at blive populært i Danmark, havde man ikke tilstrækkelig viden om eventuelle skadelige virkninger af det, og der var en tendens til, at det ikke ansås for lige så skadeligt som cigaretrygning. Man ved dog nu, at vandpiberygning har de samme sundhedsskadelige virkninger som cigaretrygning, fordi vandpiberøgen indeholder de samme skadelige stoffer som cigaretrøg. (…) Figuren viser andelen, som har røget vandpibe inden for de seneste 30 dage for henholdsvis 11-, 13- og 15-årige. Få elever i femte og syvende klasse har røget vandpibe de seneste 30 dage, mens mere end hver tiende elev i niende klasse har gjort det. (…)
Figur: Procent, som har røget vandpibe indenfor de seneste 30 dage. (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Socialgruppe og rygning
Der er forskel på, hvem af de unge, der ryger. Dine forældres uddannelse og arbejde har en betydning for, om du begynder at ryge. Man kalder det for 'social ulighed i rygning', når flere fra dårligt stillede grupper med lav uddannelse og lav løn ryger. Dine forældres socialgruppe spiller således en rolle: risikoen for at du ryger falder, jo højere socialgruppe dine forældre har. I figuren ses det, at 8% af unge med forældre i socialgruppe I ryger, mens 28% i socialgruppe V ryger. Samme tendens gælder for dagligrygere og unge som har prøvet at ryge vandpibe: flere unge i de lave socialgrupper ryger.
Tabel: 15-årigesrygevaner, %. *Socialgruppe VI omfatter familier, hvor forældrene ikke har arbejde og lever af overførselsindkomst (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)

Piv 8 opgave 1

Opgave: Rygning

Læs teksten om Unges rygevaner omhyggeligt igennem.

  • Hvad er forskellen på at være dagligryger og lejlighedsryger?
  • I hvilke livssituationer er der størst risiko for at lejlighedsrygere kan blive dagligrygere? Hvad kan det skyldes?
  • Antallet af unge rygere går ned. Hvad tror I det skyldes?
  • I teksten står: ”Desuden var der før i tiden forskel på drenge og pigers rygevaner, men forskellen er forsvundet i de senere år.” Hvordan ses dette på de tre diagrammer? Hvorfor tror I, at der kan være en forskel på hvor meget drenge og piger ryger?
  • Hvorfor tror I, at vandpiberygning er blevet populært blandt unge?
  • Hvad de største forskelle på cigaretrygning og vandpiberygning? Diskuter med hinanden og søg på nettet.
  • Se på tabellen over socialgruppe og rygning. Hvad kan være grunden til at flere unge i lav socialgruppe end i høj socialgruppe ryger?

Piv 8 opgave 2

Opgave: Xhale

Åbn rygestopkampagnen Xhale

  • Hvis du ryger: – så prøv testen under Start dit rygestop. Diskuter resultatet med andre rygere og ikke-rygere i din klasse
  • Se websitet omhyggeligt igennem. Hvordan vil du karakterisere kampagnen – humoristisk, harmløs, voldsom?
  • Hvilke indslag og oplysninger overraskede dig mest?
  • Hvis du ryger: - Har du lyst til at holde op med at ryge efter at du har set kampagnen – hvorfor, hvorfor ikke?

Piv 8 fagtekst 2

Piv i lungerne

Lungerne er et livsvigtigt organ, og forskellige sygdomme kan svække deres funktion. Lungesygdomme kan være medfødte, eller de kan udvikles senere. Nogle sygdomme kan behandles, og patienten bliver rask. Andre sygdomme bliver kroniske. Nogle kan man dø af, andre må man lære at leve med.

Her kan du læse lidt om fem lungesygdomme. Til højre kan du se videofilm, der forklarer sygdommene nærmere.

Nederst i denne boks kan du se en film om, hvordan du passer på dine lunger. Filmen beskriver bl.a. lungernes funktion, symptomer på lungesygdom, måling af lungefunktion og behandling.

Astma

Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne med gentagne anfald af åndenød, hoste eller hvæsende vejrtrækning. Denne betændelsestilstand udløser en overaktivitet og krampe i luftvejenes ringformede muskler samt opsvulmning af luftvejenes slimhinde og øget udskillelse af lungesekreter (slim). Alt dette bevirker at de mindre luftveje (bronkierne) forsnævres, og hermed formindskes eller hindres luftens adgang til og fra lungerne. Astma kan udløses af udefra kommende stoffer, enten bestemte stoffer man er allergisk overfor, eller stoffer der generelt irriterer luftvejene. Astma er arvelig og gør lungerne mere følsomme, patienter med astma tåler ikke røg. Astma er den mest almindelige lungesygdom.

Bronkitis

Akut bronkitis er en ufarlig og forbigående, men plagsom infektion i luftvejene (luftrør og bronkier). Den ses især i vinterperioden, og er ikke det samme som lungebetændelse. Det vigtigste symptom er hoste, som kan fortsætte i 2-4 uger. Infektionen kan skyldes virus eller bakterier, men kræver normalt ikke antibiotisk behandling, da den forsvinder lige så hurtigt med som uden antibiotika. Gentagne tilfælde af akut bronkitis kan være tegn på en underliggende astma eller KOL.

Cystisk fibrose

Arvelig sygdom med forstyrrelser i kirtelfunktionen i flere organer. Barnet har arvet to skadede (muterede) gener fra hver af forældrene. De allerfleste slimproducerende kirtler er påvirket, og de udskiller et unormalt sejt slim, som tilstopper kirtlerne og deres udførselsgange i forskellige organer. De dominerende symptomer stammer fra luftvejene og mavetarmkanalen. Sygdommen vil som oftest tiltage i sværhedsgrad med årene.

Lungebetændelse (Pneumoni)

Lungebetændelse er en betændelsesproces i selve lungevævet. Lungebetændelser kan forårsages af en lang række mikroorganismer såsom virus, bakterier, svampe og parasitter. Men den kan også forårsages af ætsende kemikalier, hvis man for eksempel indånder maveindhold under opkastning eller giftige gasser under en brand (kemisk lungebetændelse).

KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom)

KOL er en alvorlig lungesygdom, der skyldes, at lungevævet langsomt bliver nedbrudt – som oftest på grund af rygning. Mindst 80 % af KOL-patienter er rygere. Når lungevævet bliver ødelagt, taber man lungefunktion, og det bliver sværere og sværere at trække vejret.

De vigtigste symptomer er: Åndenød, hoste og opspyt af slim fra lungerne. I begyndelsen mærker man kun KOL ved fysisk anstrengelse, men alvorlig KOL føles som at trække vejret gennem et sugerør 24 timer i døgnet. Behandlingen består af rygestop, motion og medicin.

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Kronisk betyder, at man skal leve med sygdommen resten af livet. Man kan bremse udviklingen i sygdommen, men den forsvinder aldrig helt. Obstruktiv betyder at luftvejene er obstruerede, dvs. forsnævrede, så lufttransporten kræver et større arbejde end normalt.

KOL er den hyppigste lungesygdom blandt voksne. Mindst 440.000 danskere har KOL, men kun halvdelen ved det.  KOL fører til nedsat livskvalitet hos mange mennesker – 6.000 dør af sygdommen hvert år.

(kilde: Danmarks Lungeforening, lunge.dk)

 

 

Se en film om, hvordan du passer på dine lunger. 

Piv 8 opgave 3

Opgaver: Piv i lungerne

Læs artiklen Piv i lungerne

  • Læs og se de små videofilm om de forskellige lungesygdomme.
  • Gør rede for forskellene mellem sygdommene. Hvilke kan være kroniske? Hvordan behandles de? Søg mere viden på Lungeforenings hjemmeside, hvor lungesygdomme beskrives.
  • Se filmen om, hvordan I passer på jeres lunger. Diskuter hvordan I selv kan være med til at forhindre at I får en lungesygdom.

Piv 8 fagtekst 3

Raske og syge lunger

Raske lunger er som en ballon man puster op. Når man slipper ”tutten”, presser ballonens elasticitet automatisk al luften ud. Ballonen bliver flad.

KOL-syge lunger er som en ballon man har pustet op og glemt bag reolen. Når man finder den, er den slap og rynket. Og når man binder knuden op, er elasticiteten væk, og luften bliver ikke automatisk presset ud. Ved syge lunger er det som en papirspose du puster op og slipper al luften bliver i posen.

Når jeg skal forklare, hvordan det er at have KOL, så siger jeg:

  1. Fyld dine lunger med så meget luft, som du overhoved kan.
  2. Derpå skal du prøve at fylde dine lunger med endnu mere luft.
  3. Det er svært, ikke sandt? Sådan føles det for en person med KOL at trække vejret.

Når du har KOL er dine lunger stive (færre alveoler og snævre luftveje), og jo mere stive de er, jo svære er det at få luft ned i lungerne. Det er som at skulle puste en ballon op, som ikke har nogen elasticitet.

Når du tager to almindelige lunger og folder dem ud, så fylder de en halv tennisbane (80-120 m2).

Når du tager to KOL-syge lunger og folder dem ud, så fylder de en bordtennisbane. De syge lunger er hule og stive og har en mindre overflade, så der er mindre plads til udveksling af ilt med blodet.

(Kilde: lungemediciner Martin Døssing og sygeplejerske Nikolai Kirkegaard)

Piv 8 opgave 4

Opgave: Raske og syge lunger

1. Tag en ballon og pust den op uden at binde til. På samme måde fyldes vores lunger når vi trækker vejret ind. Slip ballonen og se at ballonens elasticitet gør, at luften kommer ud af sig selv. Vi bruger ligesom ballonen ikke så meget energi på at ånde ud.

2. Tag en papirspose. Pust luft i den og slip for åbningen.

  • Beskriv hvad der sker med papirsposen.
  • Sammenlign og beskriv hvad der sker med lungerne hos mennesker med lungesygdommen KOL.

3. Fyld dine lunger med så meget luft, som du overhoved kan. Prøv derpå at fylde dine lunger med endnu mere luft. Beskriv hvordan det føles.

  • Beskriv hvordan, du tror lunger med KOL påvirker personens hverdag?

Piv i Lungerne: Mathilde Gersby

Jeg ville bare være normal

Mathilde Gersby var som barn en kendt tv-stjerne i DR-programmet "Da Lotte blev usynlig". I en artikel bragt i Lungenyt afslører hun, at hendes hæse stemme i virkeligheden skyldtes at hun led af cystisk fibrose.

(Kilde: Lungenyt, Foto: Jasper Carlberg)

Læs artiklen på Lunge.dk

Piv i Lungerne: Opgave, Mathilde Gersby

Opgave: Jeg ville bare være normal

Læs artiklen om Mathilde Gersby i Lungenyt 3/2012

  • Hvad synes I om Mathildes idé om at lægerne skulle have lavet en deal med hende, så hun både kunne være som de andre og tage hensyn til sin sygdom?
  • Er det korrekt at når man som teenager får en lang række forbud, så bryder man dem. Tag stilling til hendes synspunkt.
  • Diskuter Mathildes motto: Jeg lever med min sygdom – ikke for min sygdom. Hvordan kommer det til udtryk i hendes liv? Hvad vil det sige?

piv 8 opgave 5

Piv 8, opg. 4 ordforklaring

Ordforklaringer til test af lungefunktion

Spirometer: et lille apparat der måler mængden af luft du kan puste ud af dine lunger og hvordan du puster luften ud. Ved at måle mængde af luft og hastighed af ud- og indånding, kan apparatet måle lungernes helbredstilstand.

Kymograf: en bølgemåler. Bruges til at måle bølgerne i den luft du udånder.

Opgave: Hvordan fungerer jeres lunger?

Kræftens Bekæmpelse har lavet nogle øvelser hvor I kan teste jeres lungefunktion. I finder dem i materialet ”Op i røg” der er en del af skolekampagnen X:IT. Brug linket i boksen til højre, og find forsøg 5.1 "Hvor godt fungerer dine lunger?" i dokumentet. Følg anvisningerne og sammenlign resultaterne i klassen.

I kan også prøve hvordan det er at have rygelunger. Klik igen på linket i boksen til højre, og find forsøg 5.2 "Hvordan er det at have rygerlunger?" i dokumentet.

 

 

Piv 8 opgave 6

Produktion: Lev med lungesygdom

Skriv et blogindlæg om hvordan man kan leve et ”normalt” liv med en kronisk lungesygdom. Måske har du selv en kronisk lungesygdom, eller måske kender du nogen, der har det. Tag udgangspunkt i deres liv. Undgå at nævne navne.

Upload dit blogindlæg

Du kan læse andre der beskriver, hvordan det er at have lungesygdomme:  

KOL på dette debatfora: Snak om KOL

Sarkoidose på denne blog: Sarkoidose - sygdom, hverdag og alt det andet!