Liv i lungerne

Tema: 
Liv i lungerne
Hovedfag: 
Biologi
Støttefag: 
Dansk
Idræt

Liv i lungerne

Ved du at du trækker vejret 12 – 16 gange i minuttet, når du er i hvile. Lungerne arbejder støt og roligt så du får ilt til kroppen, uden at du lægger mærke til, at det sker.

Lungerne arbejder for dig fra vugge til grav. Selv når du sover arbejder lungerne videre. Det sker bare. Kroppen kræver en konstant forsyning af ilt, for uden ilt ville kropscellerne kun overleve få minutter. Hjernecellerne begynder at dø allerede efter 2-3 minutter. Du ånder ind og ud ca. 20.000 gange i døgnet.

Lungerne sidder bag ribbenene og kan vel ikke fylde så meget? Dog kommer der 5-6 l luft ind i lungerne hvert minut. Lungerne har en stor overflade der ville dække ca. 80 – 120 m2, hvis de blev bredt ud. Det svarer til en halv tennisbane.

Den store overflade er altafgørende for optagelsen af ilt til kroppens celler.

Når viden bliver konkret og med så store tal, er det godt at vide at det hele fungerer af sig selv. Tænk hvis du skulle holde styr på en halv tennisbane.

Vejrtrækningen tænker du først på når den bliver anderledes. Du har måske oplevet at blive forpustet og hive efter vejret eller have ondt når du trækker vejret. Sygdomme og dårlig kondition påvirker dine lunger.

Lungerne har en livsvigtig funktion, og derfor er det vigtigt at vide noget om hvordan de arbejder. Viden betyder at du har forudsætninger for at kunne passe på dine lunger. Netop fordi lungerne skal holde fra vugge til grav, skal du forebygge skader og arbejde aktivt for liv i lungerne.

I dette tema skal I:

beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster
anvende et hensigtsmæssigt fagsproggive eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data
forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori
anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten
 

Liv i lungerne hvilken funktion har lungerne fagtekst 1

Hvilken funktion har lungerne?

Mennesket har to lunger, der er dækket af ribbenene. Den højre lunge er delt i tre dele (lapper) og venstre i to. Venstre lunge er lidt mindre end højre, da hjertet tager lidt af pladsen.

Lungerne består af et bronkiesystem, der ligner et træ uden blade, men vendt på hovedet. Derfor kaldes det ofte for bronkietræet. Systemet starter med et stort bronkierør, der deler sig et utal af gange og ender i bitte små lungeblærer (dem er der 300-450 millioner af). Det er her ilt (O2) og kuldioxid (CO2) transporteres (udveksles) mellem blodet og lungerne. Hvis de blev bredt fladt ud, ville de dække ca. 80-120 m2, hvilket svarer til ca. halvdelen af en tennisbane. 

Lungernes vigtigste opgave er at sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med ilt ud i blodet og at fjerne affaldsstoffet kuldioxid, sådan at cellerne i hele kroppen kan få tilstrækkeligt med ilt til at fungere. Denne udveksling sker gennem vejrtrækningen, der består af to processer:

  1. Inspirationen (indåndingen), der aktivt styres af musklerne
    Vejrtrækningsmusklerne i mellemgulvet og brystvæggen udvider lungerne, der skaber et undertryk, som trækker luft ned i lungerne. Prøv selv at trække vejret ned i lungerne med forskellig kraft og dybde og mærk, hvordan musklerne i mave og omkring ribben arbejder med. Hold evt. hånden på maven samtidig og mærk, hvordan maven bevæger sig.
  2. Eksspirationen (udåndingen), der er inaktiv, elastisk uden muskelstyring
    Udåndingen foregår ved, at musklerne slapper af, brystkassen og lungerne formindskes og skaber et overtryk, og derved presses luften ud af lungerne. Lidt ligesom når man puster en ballon op og slipper luften ud igen. Prøv selv at trække vejret helt ind (så meget du kan), hold vejret et par sekunder og slip så luften ud. Du kan mærke, hvordan det sker helt automatisk, uden at du behøver at bruge musklerne.

Vores krop bruger ilten i kroppens celler og affaldsstoffet kuldioxid dannes. Kuldioxid transporteres tilbage til lungerne og kommer ud af kroppen med udåndingsluften. Det betyder, at lungerne ud over at bevæge luften frem og tilbage i lungerne (indånding og udånding) også skal udveksle ilt og kuldioxid mellem lungeblærerne og blodet. Det betyder, at ilten kommer over i blodet, og kuldioxid kommer den anden vej over i lungeblærerne (alveolerne).

Det er igennem alveolerne, at udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem lungeblærer og blodet foregår, idet alle lungeblærer er i kontakt med et meget lille blodkar (kapillær). Når lungerne fungerer, som de skal, kan hjertet pumpe mørkerødt og iltfattigt blod fra kroppen via højre hjertehalvdel til lungerne for at blive iltet. Og pumpe lyserødt og iltet blod fra lungerne via venstre hjertehalvdel ud i kroppen.

 (Kilde: Nicolai Kirkegaard, Lungesygeplejerske, Danmarks Lungeforening)

Liv i lungerne opgave 2

Opgave: Bio jeopardy

Fire klassekammerater laver to sæt af sedler med henholdsvis begreber – fx Alveoler – og forklaringer, i alt op til 10 begreber. Sedlerne kopieres til alle i klassen.

  • Fire grupper skal finde de rette ordforklaringer til begreberne. Den gruppe, der først får parret sedlerne, har vundet – såfremt løsningerne er korrekte.

Liv i lungerne cellerne spiser ilt

Cellerne spiser ilt

Man siger: Et menneske kan klare sig uden mad i tre måneder, uden vand i tre dage, men kun i tre minutter uden ilt. Normalt tænker vi ikke så meget over vores vejrtrækning, selvom vi bruger den hele tiden. Men åndedrættet er uden diskussion kroppens vigtigste prioritet.

Hjertet kan ikke slå, hvis vi ikke trækker vejret. Alle kropsfunktioner er afhængige af åndedrættet, altså den ilt der sendes rundt i kroppen via vejrtrækningen. Ilt er cellernes vigtigste energikilde, og over 90 procent af vores energi skal komme fra åndedrættet. Jo bedre vi ilter cellerne i vores krop, desto bedre forhold har alle kroppens funktioner.

(Kilde: Lotte Paarup, fysioterapeut, Åndedrættet.nu

Liv i lungerne opgave 1

Opgaver

Test dig selv – og lad en klassekammerat tage tid! 

  • Hvor mange gange i minuttet trækker du vejret når du sidder stille i klassen?
  • Tag derefter 10 dybe vejrtrækninger hvor du virkelig fokuserer på at trække vejret dybt ned i maven og træk vejret gennem næsen (mest beroligende).
  • Du skal igen tælle antallet af vejrtrækninger i samme tidsrum som før. Sammenlign tallene.
  • Hvor mange gange i minuttet trækker du vejret efter 1 minuts gang? Hvor mange gange i minuttet trækker du vejret efter 1 minuts hurtigløb?

Vejrtrækningsøvelser

  • Begynd alle undervisningstimer i en periode med vejrtrækningsøvelser så alle i klassen rammer 12-15 vejrtrækninger i minuttet.

Normalt har vi 12-15 vejrtrækninger per minut i hvile. Flere vejrtrækninger betyder måske at den balance, der er imellem ilt og kuldioxid i lungerne, er forstyrret. Hermed stresses din krop unødigt. Du kan altså aflæse dit akutte stressniveau ved at registrere antallet af vejrtrækninger og sammenligne med dit normale niveau. Målet er færrest antal vejrtrækninger i minuttet.

(Inspireret af Lotte Paarup, fysioterapeut, Åndedættet.nu)

Liv i lungerne lunge alder

Liv i lungerne lunge alder fakta 1

Lungefunktion

Når man måler lungefunktion, måler man hvor gode lungerne er til at transportere luft ind og ud. Undersøgelsen af lungefunktionen (spirometri) foregår ved, at man puster i et apparat og måler den mængde luft (i liter), som man kan maximalt kan puste ud, efter man har trukket vejret maximalt ind.

FEV1 står for ’forceret eksspiratorisk volumen i et sekund’ og er et mål for lungefunktionen.

Læger bruger lungefunktionen til at vurdere, om patienter har lungesygdom. Lungefunktionsundersøgelsen kan også vise hvor syge lungerne er.

Lungerne er først fuldt udviklet i 25-års alderen, herefter falder lungefunktionen. Det kaldes det aldersbetingede fald i lungefunktion, og det fald sker hos alle mennesker – raske som syge.

(Nicolai Kirkegaard, lungesygeplejerske Danmarks Lungeforening)

Lungealder

Hos alle falder lungefunktionen i takt med, at man bliver ældre. En rask 85-årig har fx en lungefunktion, der er halvt så stor som en 20-årig.

Hos lungesyge falder lungefunktionen hurtigere end hos raske. Lungerne ældes før tid. Når man måler lungefunktion, kan resultatet derfor angives som lungealder, det vil sige den alder, som en rask person med samme lungefunktion ville have. En 50-årig med en lungealder på 100 år har derfor en meget nedsat lungefunktion, mens en lungealder på 40 år hos en 50-årig betyder, at lungerne har bedre kapacitet end hos en gennemsnitlig rask person.

Lungealder er således en pædagogisk måde at forklare resultatet af en lungefunktionsmåling på. Undersøgelser viser, at angivelse af lungealder kan få rygere til lettere at droppe tobakken. (…)

(Kilde: lunge.dk, overlæge Peter Lange og Danmarks Lungeforening)

I boksen til højre kan du læse om, hvad lungefunktion er. I filmen herunder kan du se, hvordan man laver en lungefunktionsmåling (en spirometri).

Liv i lungerne opgave 3

Opgave: Lungefunktion

Læs artiklerne om lungernes funktion og om lungealder.

  • Gør rede for hvordan lungerne fungerer. Hvordan transporteres ilten rundt i din krop?
  • Hvorfor er det vigtigt at have en god vejrtrækning?

Liv i lungerne danmarks lunge

Danmarks Lungeforening

Danmarks Lungeforening er en patientforening og en sygdomsbekæmpende forening. Vi er over 110 år gamle, og vores oprindelige formål var at bekæmpe tuberkulosen. Nu har tiderne ændret sig, og i dag er det den brede lungesag lige fra barn til voksen, som vi arbejder for. Vores vision er et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger - livet igennem.

Vi arbejder for lungesagen ved at:

  • Støtte forskningen i lungesygdomme via vores forskningsfond
  • Skabe lokalforeninger og netværk landet over til glæde for patienter, pårørende og fagfolk
  • Rådgive patienter, pårørende, fagfolk og andre med interesse i lungesagen
  • Oplyse om lungesygdomme via vores pjecer og andet infomateriale
  • Udbrede nyheder inden for lungesagen gennem vores medlemsblad Lungenyt
  • Lægge pres på beslutningstagere i samarbejde med andre spillere inde for lungesagen
  • Sikre mediebevågenhed, så lungerne for den opmærksomhed, de er berettiget til i samfundet

(Kilde: lunge.dk)

Liv i lungerne - produktion 1

Produktion

Gode råd til Danmarks Lungeforening

Gennemse hjemmesiden for Danmarks Lungeforening.

  • Gør rede for foreningens formål.
  • Find eksempler på hjemmesiden på hvordan foreningen har til hensigt at fremme de sunde lunger.
  • Synes du/I, at der mangler viden om, hvordan man får sundere lunger. Giv Danmarks Lungeforening nogle gode ideer.

Upload idéer

Liv i lungerne - produktion 2 flash mob

Produktion

Flash mob

En flash mob er en lille videofilm der er optaget på et offentligt sted, fx et bytorv, og hvor flere af personerne i billedet pludselig begynder at bevæge sig på bestemte måder, der er aftalte i forvejen. Flash mobben slutter med at personerne ”falder ind” i det almindelige bybillede igen. Se evt eksempler på Flash mob på You Tube.

  • Lav en flash mob der handler om luft og lunger.

Upload flashmob