Fup eller fakta

Tema: 
Fup eller fakta
Hovedfag: 
Samfundsfag

Hvad fakta 1

Befolkningsundersøgelser

I befolkningsundersøgelser undersøger forskere årsagssammenhænge hos en større gruppe personer. Fx kan forskere undersøge, om det er farligt for lungerne at blive udsat for partikler fra brændeovne. Her er årsagen brændeovnsrøg, og udfaldet er lungesygdom. Forskerne undersøger, om personer med lungesygdom tidligere har været udsat for brændeovnsrøg eller ej. Derudover undersøger forskerne, om raske personer har været udsat for brændeovnsrøg eller ej. Ud fra resultaterne kan forskerne sige, om brændeovnsrøg er farligt for lungerne.

Hvad fakta 2

KOL

KOL: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Kronisk betyder, at sygdommen aldrig forsvinder. Dog kan behandling bremse udviklingen af sygdommen. Obstruktiv betyder, at luftvejene er obstruerede, dvs. forsnævrede, så ind- og udånding kræver et større arbejde end normalt.

Symptomerne ved KOL er:

  • åndenød
  • hoste
  • slim ved hoste

KOL-patienter har nedsat lungefunktion. Nedsat lungefunktion betyder, at det er svært at transportere luft til og fra lungerne. Graden af åndenød afhænger af, hvor meget lungefunktionen er nedsat.

Ca. 440.000 personer i Danmark har KOL, og omkring 6000 dør af sygdommen hvert år i Danmark. På verdensplan dør næsten 3 millioner af KOL om året.

Læs forklaring af lungefunktion i Piv i lungerne.

Fup eller fakta

Er det nu pludseligt godt for lungerne at spise broccoli? Eller er det sundt, at du spiser ligesom mennesker i fx Grækenland, Spanien eller Italien?

Du får mange informationer fra medierne om, hvad der er sundt og usundt. Har informationerne betydning for de valg, du træffer omkring din sundhed?

Hverdagen består af en række valg, som har betydning for din sundhed og dermed for lungerne. Skal jeg spise mange grønsager? Skal jeg cykle i skole eller lade min mor køre mig? De valg du træffer kaldes din sundhedsadfærd.

Mange forhold spiller ind på din sundhedsadfærd. Fx har din families spisevaner eller dine venners motionsvaner en betydning for din sundhedsadfærd. Hvis dine forældre spiser meget kød, vil du også spise meget kød. Hvis dine venner går udenfor i frikvarteret og er fysisk aktive, vil du også gå ud, frem for at sidde stille i klasseværelset.

For mange mennesker har oplysninger fra medierne betydning for deres sundhedsadfærd. Hvis medierne bringer en nyhed om, at brændeovnsrøg er farligt, tilpasser mennesker deres brug af brændeovne efter det.

Men hvordan kan du vurdere, om oplysninger fra medierne er sande?

Ofte stammer oplysninger om sundhed fra forskning. Forskere undersøger hele tiden i befolkningsundersøgelser, hvad der er godt for menneskers sundhed. Fx undersøger forskere i et udsnit af befolkningen, om broccoli virkelig er sundt.

I befolkningsundersøgelser undersøger forskere årsagssammenhænge. En kendt årsagssammenhæng er, at rygning er årsag til lungesygdomme.

En årsag til sygdom kaldes også en risikofaktor. Mennesker der ryger har større risiko for lungekræft og KOL. Rygning er en risikofaktor for lungesygdom.

Men hvor har medierne deres informationer om risikofaktorer fra? Hvordan finder forskerne frem til, hvad der er sundt og usundt? Hvordan kan forskerne være sikre på, at brændeovnsrøg er farligt for lungerne? Hvordan er det blevet undersøgt, at broccoli er sundt for lungerne?

I dette tema skal I:

læse og forstå faglige tekster om sundhed og befolkningsundersøgelser
fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger
anvende viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter
forholde jer til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur.
 

Hvad fagtekst 1

Årsagssammenhænge

Hvis man skal forklare hvorfor noget sker, taler man om årsagssammenhænge. Forskere skelner mellem en årsag eller eksponering og et udfald.

  • Årsag eller eksponering er det mennesket udsættes for. Det kan fx være rygning, sund mad, fysisk aktivitet, luftforurening. Årsag eller eksponering fører til en given sygdom eller helbredstilstand.
  • Udfald er ofte en sygdom (fx KOL eller astma) eller dødelighed. Men et udfald kan også være andet fx sunde/usunde lunger, god kondition. Udfaldet opstår, fordi mennesket har været udsat for en eller flere årsager.
  • En årsagssammenhæng er sammenhængen mellem årsag og udfald: Årsag ⇒ Udfald. Årsagen fører til udfaldet. Eksempler på årsagssammenhænge er:
    • Rygning ⇒ Lungekræft
    • Ren luft ⇒ Sunde lunger

Rygning er årsag til udfaldet lungekræft, og ren luft er årsag til udfaldet sunde lunger. Rygning fører til lungekræft, og ren luft fører til sunde lunger.

(Kilde: Sofie Juul Sørensen, stud.scient.san.publ.)

Hvad opgave 1

Opgaver: Årsagssammenhænge

Opstil selv to-tre årsagssammenhænge mellem årsager/risikofaktorer og lungesygdom eller sunde lunger.

  1. Opstil først sammenhængene alene ud fra din egen viden om, hvad der er sundt og usundt for lungerne.
  2. Sammenlign derefter jeres sammenhænge.
  3. Undersøg dernæst sammen på internettet, hvilke risikofaktorer der findes for lungesygdom.

Hvad fagtekst 2

Befolkningsundersøgelser

Forskere benytter forskellige typer befolkningsundersøgelser: kohorteundersøgelse, case-control undersøgelse og tværsnitsundersøgelse.

Kohorteundersøgelse
I en kohorteundersøgelse følger forskere en stor gruppe personer over en længere årrække. Den store gruppe personer kaldes en kohorte. Ved starten af studiet (nutid i figuren) indsamler forskerne oplysninger om risikofaktorer hos alle personer, dvs. hvad personerne er eksponeret eller udsat for. Det kan være oplysninger om kost, rygning, alkohol og luftforurening. Forskerne laver de efterfølgende år gentagne målinger af, hvilke deltagere der udvikler sygdom (fremtid i figuren). Forskerne kan ud fra målingerne sige noget om, hvilke risikofaktorer der fører til hvilke sygdomme. Fx kan målingerne vise, at en stor del af de personer, som spiste meget salt ved undersøgelsens begyndelse, får hjertesygdom i de efterfølgende år. Det tyder på, at salt er skadeligt for hjertet. Målinger som viser, at personer som ikke har spist meget salt, ikke får hjertesygdom, vil støtte en årsagssammenhæng mellem salt og hjertesygdom.
Case-Control undersøgelse
I en case-control undersøgelse udvælger forskerne en gruppe syge mennesker og en gruppe raske (nutid i figuren). Det kan være en gruppe med lungesygdom og en gruppe uden lungesygdom. Herefter undersøger forskerne, hvilke risikofaktorer de to grupper har været udsat for i deres fortid (fortid i figuren). Det kan ske ved, at personerne i de to grupper udfylder et spørgeskema. Spørgeskemaet kan indeholde spørgsmål om kost, alkohol, rygning, motionsvaner, brug af brændeovn, udsættelse for trafikforurening eller lignende. Hvis gruppen med lungesyge i højere grad end gruppen med raske har været udsat for forurenet luft, tyder det på, at forurenet luft er en risikofaktor for lungesygdom.
Tværsnitsundersøgelse
I en tværsnitsundersøgelse vælger forskerne en stor gruppe personer og spørger dem om risikofaktorer og sygdomme på samme tidspunkt (nutid i figuren). Dvs. at forskerne ikke følger gruppen fremadrettet som i en kohorteundersøgelse og ikke spørger til fortiden som i en case-control undersøgelse. I en tværsnitsundersøgelse indsamler forskerne informationer om fx fysisk aktivitet og diabetes på ét bestemt tidspunkt. Hvis de personer, som ikke har diabetes, dyrker meget motion, tyder det på, at motion beskytter mod diabetes. Dog er det problematisk for forskere at udtale sig om årsagssammenhænge i denne type undersøgelse. Det skyldes, at forskeren ikke kan vide, om diabetes har udviklet sig før personen begyndte at dyrke motion. I så fald vil forskeren ikke kunne sige, at motion forebygger diabetes.
(Kilde: Sofie Juul Sørensen, stud.scient.san.publ.)

Hvad opgave 2

Opgaver: Typer af befolkningsundersøgelser

Læs teksten Befolkningsundersøgelser.

  • Beskriv de tre typer af befolkningsundersøgelser.
  • Diskuter, hvad forskellene på de tre typer er.
  • Hvilke er sværest at lave og hvad kræver det?

Hvad fagtekst 3

Hvad fakta 3

Luftforurening og partikler

Luftforurening består af en række forskellige partikler, gasser og kemiske forbindelser. Forurening stammer især fra afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas samt fra trafikken og brændeovne. Luftforurening indeholder bl.a. kvælstofoxider (NOx som består af NO og NO2), ozon (O3), svovldioxid (SO2) og partikler.

Partikler opdeles i tre kategorier efter deres størrelse:

  • Ultrafine partikler: Har en diameter på mindre end 0,1 μm
  • Fine partikler (også kaldet PM2.5): Har en diameter på mindre end 2,5 μm.
  • Grove partikler (også kaldet PM10): Har en diameter på mindre end 10 μm.

1μm = 1 mikrometer = 1/1000 mm

Partikler mindre end 2,5 μm kan trænge ind i lungernes alveoler og til tider ud i blodbanen, mens større partikler ikke trænger så langt ind i lungerne og kroppen. Derfor er partikler mindre end 2,5 μm, dvs. fine og ultrafine partikler, farligst for kroppen.

Koncentrationen af partikler måles i µg/m³. Hvis forskere beskriver en stigning på 6 µg/m³ i PM2.5, betyder det, at niveauet af partikler, som er mindre end 2,5 μm, stiger med 6 µg/m³.

kilde: Danmarks Lungeforening, Lunge.dk

Hvad fakta 4

Ordforklaring

  • Eksponering: det som mennesker udsættes for. I rapporten er eksponeringen luftforurening. 
  • WHO: World Health Organization. WHO er en international organisation under FN, som arbejder med sundhed. WHO har mange forskellige opgaver, fx at undersøge udviklingen af hvor mange der har en sygdom og lave anbefalinger for behandling af forskellige sygdomme.
  • middellevealder: den gennemsnitlige alder, et nyfødt barn forventes at leve. Middellevealderen i Danmark i 2011 er 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. Middellevealderen giver et billede af befolkningens sundhed.

Kohorteundersøgelser af luftforurening

Miljøstyrelsens rapport ”Luftforurening med partikler i Danmark” (af Palmgren et al. fra 2005) handler om de sundhedsskadelige effekter af partikelforurening. I rapporten gennemgår de bl.a. resultater fra forskellige kohorteundersøgelser.

I kohorteundersøgelserne er eksponeringen partikelforurening, og udfaldet er sygdom eller dødelighed. Undersøgelserne tager udgangspunkt i personer, som bor i geografiske områder med forskelligt niveau af partikelforurening, og ser på hvilke personer, der udvikler sygdom.

Eksponeringen for partikelforurening bliver målt på målestationer, og personernes udsættelse for partikelforurening bestemmes fx af, hvor tæt de bor på trafikerede områder.

Konkrete undersøgelser om partikelforurening

Der er indtil videre kun lavet fire kohorteundersøgelser om luftforurening: to amerikanske, en hollandsk og en norsk.

Den ene amerikanske undersøgelse indeholder ca. 8.000 personer fra seks større byer, mens den anden indeholder 550.000 mennesker fra 151 byområder. Personernes udsættelse for partikelforurening er baseret på det generelle partikelniveau i luften, dvs. at der ikke indgår specielle vurderinger af fx trafikkens eller andre kilders bidrag til forureningen.

Begge undersøgelser, viser en tydelig sammenhæng mellem dødelighed og niveau af partikelforurening (bestemt som PM2.5). Det vil sige: jo højere niveau af partikler i udeluften, jo højere dødelighed. Den højere dødelighed er især udtalt hos personer, som i forvejen har luftvejslidelser og hjertekarsygdomme.

Den største amerikanske undersøgelse med 550.000 personer blev oprindeligt udført i 1995, men undersøgelsen er blevet opdateret i 2002. Resultatet af den nye undersøgelse blev en understregning af resultaterne fra 1995. Der var en meget sikker sammenhæng mellem dødelighed og PM2.5 niveau.

Det har været diskuteret, i hvilken udstrækning den øgede dødelighed pga. partikelforurening vil påvirke middellevealderen. WHO har beregnet, at en forøgelse af det gennemsnitlige PM2.5-niveau med 10 µg/m³ vil resultere i et fald i den forventede middellevealder på ca. et år. I Danmark vil en forøgelse af det gennemsnitlige PM2.5-niveau med 10 µg/m³, svare til en stigning i partikelniveau på ca. 50 %.

Andre amerikanske undersøgelser har set på sammenhængen mellem partikelforurening og sygelighed (i stedet for dødelighed). Resultaterne typer på, at ved en stigning i PM10-niveauet på 10 µg/m³, vil 10 – 25 % flere få bronkitis og kronisk hoste.

Trafikforurening

I en Hollandsk undersøgelse er 5.000 personer fulgt fra 1986 til 1994. Personernes udsættelse for partikelforurening blev vurderet ud fra baggrundsniveauer af sod (som overvejende kommer fra store køretøjer) og kvælstofdioxid, samt ud fra hvor tæt personerne boede på trafikerede veje. Antal dødsfald pga. hjerte – eller lungesygdom var fordoblet blandt personer, som boede indenfor 100 m fra en motorvej eller 50 meter fra en større gade i bycentre.

Brændeovne

I den senere tid er der kommet stor opmærksomhed på partikler, som stammer fra brændeovne. Disse partikler stammer fra forbrænding, og det kan derfor tænkes, at de har samme skadelige effekt som fx partikler fra trafik, som også stammer fra forbrænding. Der er dog ikke ret meget viden om dette, og ingen af kohorteundersøgelserne giver mulighed for at sige noget om farligheden ved brændeovne. 

(Kilde: Danmarks Lungeforening, Lunge.dk

Hvad opgave 3

Opgaver: Kohorteundersøgelser af luftforurening

Læs teksten Kohorteundersøgelse af luftforurening.

  • Find alle de ord og udtryk, som I umiddelbart ikke forstår, og undersøg hvad de betyder.
  • Hvilke årsagssammenhænge undersøger forskerne i undersøgelserne? Hvad er årsagen og udfaldet?
  • Overvej hvordan forskerne undersøger disse årsagssammenhænge i en kohorteundersøgelse. Brug figuren over kohorteundersøgelse fra fagteksten: ”Befolkningsundersøgelser” og prøv at indsætte eksponeringen og udfaldet i boksene.
  • Forfatteren skriver: ” Den højere dødelighed er især udtalt hos personer, som i forvejen har luftvejslidelser og hjertekarsygdomme.”. Hvorfor tror I, at der er en større dødelighed af luftforurening bl.a. personer, som har luftvejslidelser og hjerte/kar lidelser?
  • Gør rede for tekstens hovedresultater.

Hvad fagtekst 4

Troværdigheden af en undersøgelse

Her er tre kriterier, som I kan bruge til at vurdere troværdigheden af informationer fra en undersøgelse:

  • Hvilken type befolkningsundersøgelse er der tale om?
    Informationer fra kohorteundersøgelser er mest troværdige, dernæst kommer informationer fra case-control undersøgelser og til sidst informationer fra tværsnitsundersøgelser.
  • Hvor mange deltagere er der i undersøgelsen?
    Jo flere deltagere, jo mere troværdigt. Der skal gerne være over 1000 deltagere.
  • I hvilket årstal er undersøgelsen lavet?
    Jo nyere undersøgelsen er, jo mere troværdigt.

(Kilde: Sofie Juul Sørensen, stud.scient.san.publ.) 

hvad opgave 4

Opgave:

Troværdigheden af en undersøgelse

Find en nyhed om sundhed og lunger på nettet eller i en trykt avis. Brug gerne funktionen ”presseklip om lunger” på forsiden af lunge.dk

Presseklip om lunger

  • Beskriver forfatteren, hvor informationerne stammer fra? Baserer nyheden sig på en befolkningsundersøgelse? I så fald:
  • Forsøg at vurdere nyheden ud fra kriterierne i teksten ” Troværdigheden af en undersøgelse”.