Få sjælen med

Tema: 
Få sjælen med
Hovedfag: 
Dansk
Støttefag: 
Samfundsfag
Relaterede temaer: 

Få sjælen med

Hvordan har du det i dag? Er du forkølet, har du ondt i benet, har du hovedpine? Er du stresset, træt eller ked af det?

Din sundhed gælder både din fysik og din psykiske eller mentale tilstand. De gamle grækere kaldte det for ”en stærk sjæl i en stærk krop”.

Som regel har vi nemmere ved at svare på spørgsmål om vores fysiske sundhed end på vores mentale sundhed. Et brækket ben ved vi hvad er, men en lettere depression kan være sværere at indse og forklare.

Men en lettere depression kan gøre os inaktive. Vi sover dårligt om natten og har åndenød. Vores fysiske velvære bliver påvirket. 

Der skal være en fin balance mellem dit psykiske velvære og din krops fysik. Mange elitesportsudøvere er stressede fordi de er afhængige af at toptune deres krop til at vinde. Undersøgelser viser at mange unge mennesker ryger pga. stress.
Vi reagerer på forskellige måder når vi er stressede. Nogle løber en tur, hører musik, snakker med en kammerat, og andre tænder en smøg. Hvad gør du?

I dette tema sætter vi fokus på den mentale sundhed. Dårlige vaner, manglende selvtillid, stress og usikkerhed kan påvirke din sundhed, begrænse din livskvalitet og måske forkorte dit liv.     

I dette tema skal I:

Læse faglige tekster og diskutere indholdet af dem
Skrive blogindlæg om rygning og mental sundhed
Anvende idræt i tværgående problemstillinger, forstå og gennemføre vejrtrækningsøvelser
Vurdere kvaliteten ved forskellige idrætskulturer
Forstå sammenhæng mellem fysisk aktivitet og teori
 

Få sjælen med "Mental sundhed"

Tema 4, Ordforklaring til forebyggelsespakke

Ordforklaring

WHO: World Heath Organization, Verdenssundhedsorganisationen, en organisation under FN, der beskæftiger sig med sundhed på verdensplan gennem forskning, forebyggelsesindsatser og oplysningskampagner.

Sociale relationer: de forhold, som et menneske har til andre mennesker fx familie, venner, klassekammerater, kollegaer, naboer m.m.

Selvvurderet helbred: et mål for menneskers egen vurdering af deres sundhedstilstand. Selvvurderet helbred hænger sammen med dødelighed og sygelighed. Mennesker der vurderer deres helbred som dårligt, dør ofte tidligere og har flere sygdomme, end mennesker der vurderer deres helbred som godt.

Social ulighed: en forskel mellem grupper i befolkningen. Et eksempel på social ulighed er, at mennesker med kort uddannelse og lav indkomst er mere syge end mennesker med lang uddannelse og høj indkomst.

Mental sundhed

Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO’s opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed rummer dermed to elementer: Dels en oplevelsesdimension: At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. Og dels en funktionsdimension: At kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på.

Der er dermed lagt vægt på mental sundhed som et positivt begreb, som rummer mere end fravær af psykisk sygdom. Det er også centralt, at mental sundhed ses som en tilstand, der i en vis forstand går på tværs af sygdom. Det er således muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Ligesom det er muligt at være rask, selvom man har dårlig mental sundhed. Der er derfor potentiale i at fremme mental sundhed for såvel syge som raske. Mentale helbredsproblemer anvendes som en fælles betegnelse for de mere udbredte psykiske lidelser som depression, angst og adfærdsforstyrrelser.

Voksne og ældre

(…)

Der er klare sammenhænge mellem dårlig mental sundhed og faktorer som dårligt selvvurderet helbred, kroniske smerter, søvnproblemer, sygefravær, dårligt psykisk arbejdsmiljø, svage sociale relationer, rygning og fysisk inaktivitet.

Langvarig dårlig mental sundhed har konsekvenser; både for den enkeltes muligheder for at leve et godt liv og for udvikling og forløb af sygdom (specielt hjertekarsygdom, depression og angst). Op mod 50 procent af mennesker med mentale helbredsproblemer udvikler langvarig sygdom i form af diabetes, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom eller muskelskeletlidelser. Ensomhed har vist sig at være på niveau med rygning og alkohol som risikofaktor for død.

(…)

Borgere med langvarig sygdom som diabetes, Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom (KOL), hjerte-kar-sygdomme eller muskelskeletlidelser har to til tre gange så stor risiko som resten af befolkningen for at have mentale helbredsproblemer i form af depression, angst eller demens. Dette medfører forringet livskvalitet og et dårligere sygdomsforløb. Hvis borgeren lider af flere samtidige sygdomme ses desuden en markant social ulighed.

Børn og unge

  • Blandt 11-15-årige har en ud af fem tre eller flere tegn på dårlig mental sundhed i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er pressede af skolearbejdet. Der er klar sammenhæng mellem antal tegn på dårlig mental sundhed og lav livstilfredshed.
  • Børn fra sårbare familier er særligt udsatte for sociale og mentale problemer på længere sigt. Cirka 12 procent af børn vokser op i en familie med et alkoholproblem, mens cirka otte procent af børn under 15 år vokser op i familier med psykisk sygdom. 10-14 procent af alle mødre får en fødselsdepression, mens tallet er cirka syv procent for fædre.
  • Børn og unge med sociale og mentale problemer har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. Det vurderes, at mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 procent af tilfælde af frafald på ungdomsuddannelser.
  • Cirka 15 procent af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år. Samlet set udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år) – efterfulgt af allergiproblemer (astma og eksem) samt ulykker.

(kilde: Forebyggelsespakke: Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen 2012) 

 

Få sjælen med "Mental sundhed" opgave 1

Opgaver: Mental sundhed

Læs artiklen Mental sundhed.

  • Gør rede for artiklernes indhold. Hvad er mental sundhed og velvære?
  • Diskuter hvorfor op mod 20 % af børn og unge udviser tegn på dårlig mental sundhed. Hvad skyldes det?

få sjælen med Selvtillid og selvværd

Selvtillid og selvværd er mental sundhed  

Venner, familie og lærere påvirker i høj grad, hvordan vi har det. Mental sundhed hænger sammen med vores fysiske, psykiske og sociale sundhed og trivsel. Den bliver også påvirket af de roller, som vi har, når vi er sammen med andre og vores positive opfattelse af os selv. Når du er i mental balance, kan du bedre lære, og du får modstandskraft til at passe godt på dig selv.

Der er flere ting, som betyder rigtig meget for børn og unges mentale sundhed. Det er fx, om du føler at du kan noget (selvtillid), om du synes om dig selv (selvværd), hvordan du er til at samarbejde og til at løse opgaver, samt hvor fantasifuld og kreativ du er.

Mental sundhed handler også om at turde være den man er - at opleve ro i sig selv og at kunne finde ud af, hvordan man reagerer i forskellige situationer, fx når nogen roser og anerkender en, eller når nogen skælder en ud.

Danske undersøgelser viser, at mange unge i dag er i mental ubalance. De føler sig trætte, stressede, og de har tit hovedpine og svært ved at falde i søvn.

Mental usundhed ”smitter”

Hvis ens forældre er meget stressede, smitter det tit af på resten af familien. I skolen er det især lektier, tests og prøver, der kan give stress. For at forebygge stress er det derfor en god idé at sørge for tid til ro og afslapning samt at skære ned på nogle af de ting, som presser tiden i hverdagen.

Hjernen styrer

Den mentale sundhed skabes i et samspil mellem vores krop og vores hjerne. Hjernen er med til at styre, hvordan vi reagerer i forhold til omgivelserne. For at finde ud af hvad du helt præcist skal gøre, når du møder nyt, bliver du nødt til at bruge den forreste del af hjernen, som er den del af hjernen, som adskiller menneskehjernen fra pattedyrs hjernen. I den del kan du med fornuften og dine tanker finde ud af præcis, hvad du skal gøre og styre resten af kroppen og dine tanker i den retning, du ønsker.

Vi spejler dem vi er sammen med

Også på andre måder hjælper din hjerne dig til en god mental sundhed. Hjernen indeholder nogle celler, som hedder spejlneuroner. De er grunden til at du måske smiler, når du møder én, som smiler til dig. Flere undersøgelser viser, at børn og unges mentale sundhed styrkes gennem at være sammen med andre børn og unge, fordi de spejler sig i dem.

I dag er der mange unge, som også er sammen virtuelt (over internettet, spil og på mobilen), og det kan være svært for andre fx. forældre at gennemskue, hvor meget de unge påvirker hinanden på den måde – men som regel ikke for de unge selv! Når du er sammen med andre, vil du iagttage dem og tit også spejle dig i de andre. På den måde kan du have forskellige roller, som afhænger af, hvem du er sammen med. Er du fx anderledes, når du er sammen med dine forældre, end når du er sammen med dem fra din klasse? 

De roller som unge har, er meget forskellige fra skole til skole og fra klasse til klasse. Det kan være at rollerne i den ene klasse defineres ud fra, om du ryger eller ikke-ryger. I en anden klasse kan det være, om du er ”sporty’ eller er ‘usporty’. I en tredje klasse kan der være forskel på, om man fx er ligeglad eller ikke er ligeglad med, om man bander.

Tro på dig selv

Mental sundhed handler altså om at lære dig selv at kende og være med til at opbygge dig selv, så du kan lide dig selv og tror på dig selv. Det er nemlig vigtigt at kende dig selv, når du møder problemer eller personer, som vil have dig til at gøre noget, som du ikke vil.

(Kilde: Regitze Siggaard, sundhedsinnovator, Aktivo Aps)

få sjælen med Selvtillid og selvværd opgave 1

Opgaver: Selvtillid og selvværd

Læs artiklen Selvtillid og selvværd er mental sundhed

  • Gør rede for hvad det vil sige at have selvtillid og føle selvværd
  • Find eksempler på livssituationer hvor I har selvtillid og føler selvværd. Find eksempler hvor selvtilliden og selvværdet er under pres.
  • Overvej hvordan I sammen og hver især kan styrke jeres selvtillid og selvværd. Hvordan I kan styrke troen på jer selv!

Få sjælen med Vejrtrækning

Vejrtrækning – pust nyt liv og livskraft ind i din krop 

At trække vejret rigtigt burde være en enkel og naturlig handling, men det er det overraskende nok ikke. De fleste af os trækker ikke vejret ordentligt; og sagen er den, at vi har gjort det forkert i så lang tid, at vi ikke længere har nogen erindring om, hvordan man trækker vejret rigtigt.

Vi har narret os selv til at tro, at vi trækker vejret, selvom vi faktisk holder alt tilbage – vi suger luft ind, men vi trækker vejret i brystet i stedet for dybt ned til maven. Dette gælder især mange kvinder, der ”suger maven ind” i et forsøg på at se tyndere ud. Resultatet er alvorlige indvirkninger på vores evne til at trække vejret og bruge åndedrættet naturligt. Overfladisk og forkert vejrtrækning frarøver din krop for ilt og energi, hvilket resulterer i, at din legemlige organisme fungerer dårligt: fordøjelsen, åndedrættet, kirtlerne, kredsløbet og nervesystemerne. Men ved at trække vejret rigtigt vil du forhøje din livskvalitet, forbedre din fysiske og mentale tilstand, øge din koncentrationsevne, og det vil samtidig hjælpe dig med at blive bedre til at slappe af og mindske dit stressniveau.

(…)

Hvordan trækker du vejret rigtigt?

Træk vejret ind og ud gennem næsen. Din vejrtrækning skal være dyb, langsom, rytmisk og afslappet - aldrig forceret. Husk at mærke efter, om din mave udvider sig, når du laver en indånding. På den måde sikre du dig nemlig at mellemgulvet blive sænket og trække luft ned i dine lunger. Det ses ofte, at folk ikke trækker vejret fuldt, men derimod har en overfladisk vejrtrækning, der sidder højt i brystkassen. For at give dig et indtryk af, om du trækker vejret rigtigt, kan du lægge din hånd på din mave. Du skulle gerne mærke, at den langsomt og naturligt udvider sig. Hvis du er usikker på, hvordan du skal trække vejret rigtigt, kan du kigge på et sovende dyr som f.eks. en hund eller kat – eller endnu bedre et spædbarn. Iagttag, hvordan maven hæver og sænker sig; langsomt, naturligt og rytmisk. Hvis din vejrtrækning ikke kommer dybt ned i maven, men sidder højt i brystkassen, opfatter kroppen vejrtrækningen som et kæmpe stressmoment og aktiverer den sympatiske del af vores nervesystem, der er vores ”løb for livet eller bliv og slås” nervesystem.

Det sympatiske nervesystem gør kroppen klar til at slås eller løbe for livet ved at producere adrenalin og stresshormon og pumpe blod ud i musklerne for på den måde at gøre dem klar til at blive brugt. Når det sympatiske nervesystem er dominerende, ”slukker” kroppen for alle de funktioner, der ikke er akut vigtige såsom fordøjelsen, udskillelse af giftstoffer, produktion af nye celler osv. Hvis det sympatiske nervesystem er dominerende i længere tid, bliver kroppen bragt i en katabolsk (kropsnedbrydende) tilstand, der står i modsætning til den anabolske (kropsopbyggende) tilsand, som kontrolleres af den parasympatiske del af vores nervesystem, der er dominerende, når vi ikke er stressede. Det er det parasympatiske nervesystem, der styrer kroppens opbyggende og regenererende processer, og det er meningen, at det er denne del af vores nervesystem, der skal dominere det meste af tiden. Men hvis vores vejrtrækning altid sidder højt i brystkassen, hvilket bestemt ikke er unormalt, befinder kroppen sig i en konstant stresset tilstand uden mulighed for kunne genopbygge sig selv. Ved atter at få vejrtrækningen helt ned i maven vil vi få stimuleret det parasympatiske nervesystem og derved få sat kroppen i den opbyggende (anabolske) tilstand. 

(kilde: Alun Biggart, alun.dk) 

Få sjælen med "vejrtrækning" opgave 1

Opgaver: Vejrtrækning

Normalt har vi 12-15 vejrtrækninger per minut i hvile. Flere vejrtrækninger betyder måske, at den balance, der er imellem ilt og kuldioxid i lungerne, er forstyrret. Hermed stresses din krop unødigt. Du kan altså aflæse dit akutte stressniveau ved at registrere antallet af vejrtrækninger og sammenligne med dit normale niveau. Målet er færrest antal vejrtrækninger i minuttet.

Sæt dig behageligt tilbage på stolen og lad en klassekammerat tage tid.

  • Du skal tælle antallet af dine vejrtrækninger på 60 sekunder. Du må IKKE ændre dit åndedræt, bare træk vejret som du plejer. Husk hvor mange vejrtrækninger du har på de 60 sekunder.
  • Tag derefter 10 dybe vejrtrækninger, hvor du virkelig fokuserer på at trække vejret dybt ned i maven– og træk vejret gennem næsen (mest beroligende).
  • Du skal igen tælle antallet af vejrtrækninger i samme tidsrum som før. Bed igen din klassekammerat om at tage tid.

Hvor mange fik du nu? Hvis øvelsen udføres korrekt, vil de fleste af jer opleve, at antallet af vejetrækninger på et minut falder.

(inspireret af Lotte Paarup, fysioterapeut, Åndedrættet.nu

Få sjælen med rygning og stress

Få sjælen med citat 1

Tobak et det eneste fuldt lovlige produkt i fri handel som dræber halvdelen af brugerne, vel at mærke når det anvendes efter forskrifterne
Gro Harlem Brundtland, WHO

 

Rygning og stress

Din mentale sundhed er også bestemt af i hvilken udstrækning du er afhængig af dårlige vaner. Rygning er stærkt vanedannende, direkte sundhedsskadelig og dræbende, og så er det et symptom på stress.

Her har vi samlet et uddrag fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 samt et par artikler om unge og rygning.

4.2 Tobaksrygning

Jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge, jo større er sandsynligheden for, at han/hun ender som storryger. I løbet at ganske kort tid bliver den unge afhængig af nikotinen i tobakken, hvilket gør det vanskeligt at stoppe. Endvidere viser forskning, at de, der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op som voksne.

I vores del af verden er rygning en af de største årsager til for tidlig død og medfører en væsentligt forøget risiko for at blive syg – ofte med en stærkt forringet livskvalitet til følge. Foruden helt at hindre at unge begynder at ryge, har det en sygdomsforebyggende effekt at udskyde de unges rygestart. Desuden ligger der et vigtigt arbejde i at forsøge at få unge rygere til at stoppe igen.

(…)

Forskning i årsagerne til, at unge begynder at ryge, har vist, at årsagsnettet bag rygevanerne er særdeles kompliceret og involverer mange forskellige faktorer. Man ved, at børn og unge som regel begynder at ryge, fordi andre i deres omgangskreds ryger. Dette gælder både i forhold til rygning i kammeratgruppen og i hjemmet. Således ved vi, at børn og unge, hvis forældre, søskende og/eller bedste ven/veninde er rygere, har langt større risiko for selv at begynde at ryge end andre, som lever i omgivelser, hvor der ikke bliver røget.

Forskningen har endvidere vist, at også skoleomgivelserne spiller en rolle i forhold til børn og unges rygevaner. Der er stor forskel i andelen af rygere imellem skoler, imellem klasser og imellem grupper af drenge og piger i de enkelte klasser.

Ligeledes har vi vist, at rygning er mere forekommende blandt elever, der ikke føler sig knyttet til deres skole end blandt elever, der oplever, at de hører hjemme på deres skole. Samtidig ved vi, at rygning er udbredt blandt elever, som har svært ved at tale med deres forældre, og som føler sig ensomme.”

(kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, red. Mette Rasmussen og Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed, SDU)

Få sjælen med rygning og stress opgave 1

Opgaver: Rygning og stress

Læs avisartiklen Unge rygere dulmer nerverne med smøger

  • Hvad er artiklens hovedsynspunkt om unge og rygning?
  • Diskuter synspunktet og find andre adfærdsvaner hos unge, der skal dulme stress.

Få sjælen med opgave 1 produktion

Produktion

Klassens mentale sundhedspolitik

Klassen skal udarbejde en sundhedspolitik, der skal fremme velvære og mental sundhed i klassen.

  • Formuler 10 punkter.
    Upload sundhedspolitik
  • Evaluer jeres sundhedspolitik hver måned. Efterlever i den? Skal den revideres?

Få sjælen med - produktion 2

Produktion

Forbyd rygning i skoletiden

Læs brevkassen Klarlund raser: Forbyd rygning i skoletiden

  • Skriv et blogindlæg om rygning på og ved din skole. Skal det også forbydes at ryge uden for skolens område i skoletiden?
    Upload dit indlæg
  • Kommenter på andre elevers blogindlæg om rygning på Liv i lungernes blog.