Er vi alle lige?

Tema: 
Er vi alle lige?
Hovedfag: 
Samfundsfag

Socialgrupper, tema 15, faktaboks

Socialgrupper

Eksperter opdeler befolkningen i fem socialgrupper ud fra uddannelseslængde og arbejde. Personer i socialgruppe 1 har en lang uddannelse og en høj stilling i erhvervslivet. Det kan fx være en direktør som er leder for mange medarbejdere. Personer i socialgruppe 5 har derimod ingen uddannelse.

Socialgruppe 4 og 5 omtales ofte som de lave socialgrupper fordi grupperne indeholder de lavest stillede personer i samfundet. Socialgrupper 1 og 2 omtales som de høje socialgrupper fordi grupperne indeholder de højest stillede personer i samfundet. Jo højere socialgruppe, jo længere uddannelse og jo højere stilling i erhvervslivet.

Socialgrupper er indirekte et mål for personers indkomst. Indkomst er en samlet betegnelse for de penge en person modtager. Det kan være løn, renter eller penge fra staten som fx SU, kontanthjælp eller støtte til husleje m.m. Generelt gælder det at jo højere socialgruppe, jo højere indkomst.

Er vi alle lige?

Der er forskel på, hvor længe mennesker lever. Og der er forskel på, hvilke forhold der påvirker mennesker gennem deres liv.

Mennesker har forskellige levevilkår. Nogle mennesker vokser op i lejlighed midt i en storby, mens andres barndom udspiller sig i landlige omgivelser. Nogle har lang uddannelse og andre en kort uddannelse. Nogle mennesker har en højere løn end andre. Nogle har et fysisk hårdt arbejde fx som håndværkere, mens andre sidder stille på et kontor hele dagen.

Hvordan ser dine levevilkår ud? Levevilkår er ofte ikke forhold, som du bevidst bestemmer over. Du tænker måske ikke nærmere over, hvordan indeklimaet er derhjemme, hvilken uddannelse dine forældre har, eller om du kan lege udendørs i nærheden af dit hjem.   

Men hvordan spiller levevilkårene sammen med sundheden?

Eksperter indenfor sundhed laver analyser af hvilken betydning levevilkår har for sundhed og levetid. Resultaterne viser at mennesker med en kort uddannelse og lav indkomst lever kortere tid end mennesker med en lang uddannelse og høj indkomst. Mennesker med en kort uddannelse og lav indkomst er også mere syge.

Det kaldes social ulighed i sundhed. Social ulighed i sundhed betyder at sundhed og sygdom rammer skævt.

Er det rimeligt at bestemte befolkningsgrupper lever kortere og er mere syge?

Så hvad kan samfundet gøre for at mindske den sociale ulighed i sundhed? Og hvad kan du gøre? Og hvorfor opstår den sociale ulighed i sundhed egentlig? 

I dette tema skal I:

fremskaffe viden om forskellige socialgrupper
fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger
give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser
læse og uddrage essensen af tabeller om sammenhængen mellem uddannelse og sundhed
anvende jeres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter
udarbejde en folder til politikerne om jeres viden om social ulighed og sundhed
 

er vi fagtekst 1

er vi fakta 1

Ordforklaring

Socialt netværk: de relationer et menneske har fx familie, venner, klassekammerater, kollegaer, naboer m.m.

Helbredsrisici: farer for helbredet. Fx udgør rygning eller manglende motion risici for helbredet. Mennesker der ryger eller ikke dyrker motion har større risiko for dårligt helbred.

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. KRAM-faktorerne er en del af menneskers livsstil.  

Selvvurderet helbred: et mål for menneskers egen vurdering af deres sundhedstilstand. Selvvurderet helbred hænger sammen med dødelighed og sygelighed. Mennesker der vurderer deres helbred som dårligt, dør ofte tidligere og har flere sygdomme, end mennesker der vurderer deres helbred som godt.

Årsager til social ulighed i sundhed

Figuren viser hvordan social ulighed i sundhed opstår. Første boks viser de sociale forskelle i levevilkår. Disse forskelle fører til forskelle i helbredsrisici (boks 2) der igen fører til sociale forskelle i sundhed og sygdom (boks 3).

(Kilde: Finn Breinholt Larsen, Center for Folkesundhed, Region Midt)

er vi opgave 1

Opgaver: Årsager til social ulighed i sundhed

Diskuter hvorfor mennesker med kort uddannelse og lav indkomst lever kortere tid og er mere syge. Tag udgangspunkt i teksten Årsager til social ulighed i sundhed.

  • Diskuter hvordan forskelle i levevilkår fører til forskelle i helbredsrisici:
    • Hvad betyder uddannelse, indkomst og socialt netværk for hvad vi spiser, hvor meget motion vi dyrker, om vi drikker alkohol og ryger (KRAM-faktorerne)?
    • Hvilken indflydelse har vores boligstandard for stress og miljøpåvirkninger?
  • Diskuter hvordan forskelle i helbredsrisici fører til forskelle i sundhed og sygdom:
    • Hvad betyder KRAM-faktorerne for hvornår vi dør og vores egen opfattelse af sundhed (selvvurderet helbred)? Og hvilken betydning har fysisk nedslidning?
    • Hvordan påvirker stress vores trivsel?
    • Hvilke påvirkninger fra miljøet fører til langvarig sygdom?

er vi fagtekst 2

er vi fakta 2

Ordforklaring

Middellevetid: gennemsnitligt antal år man lever. Figur 3.39a og 3.39b handler om den gennemsnitlige levetid blandt personer med lang uddannelse, mellemlang uddannelse og kort uddannelse.

Kvalitetsjusterede leveår: et mål for antal leveår, hvor der er taget højde for livskvaliteten af de pågældende år. Eksperter justerer antallet af leveår i forhold til, om helbredet er godt eller dårligt.

Grunden til at eksperter laver justeringen er, at levetid med perfekt helbred er mere værd for et menneske end restlevetid med sygdom.

Kvalitetsjusteret restlevetid: et mål for restlevetiden fra alderen 30 år, hvor der er taget højde for livskvaliteten i de resterende år (som beskrevet ovenfor under kvalitetsjusterede leveår). Dvs. i denne figur har man udregnet, hvor mange kvalitetsjusterede leveår personer på 30 år med hhv. lang, mellem og kort uddannelse har tilbage at leve i.

Årsagsspecifikke aldersstandardiserede dødsrater: et mål for antal dødsfald. Årsagsspecifik betyder at dødsfaldene er opdelt efter årsagen til dødsfaldene. Årssagerne til dødsfald er her de nævnte sygdomme.

Antal dødsfald pr. 100.000 betyder, at ud af 100.000 personer vil et bestemt antal dø af en bestemt sygdom. Fx ud af 100.000 personer med lang uddannelse dør ca. 500 af kræft.

Underliggende dødsårsager: den egentlige grund til et dødsfald. Fx kan mennesker med sygdommen KOL dø af en lungebetændelse. Det ser ud som om, at dødsfaldet skyldes lungebetændelsen, men faktisk er KOL den bagvedliggende dødsårsag.

Social ulighed i middellevetid og sygdomme

Der er væsentlig forskel på, hvor længe en dansker med en langvarig uddannelse (13+ år) i gennemsnit lever sammenlignet med såvel danskere med en kort (<10 år) som mellemlang uddannelse (10-12 år). Ifølge nedenstående figurer lever både kortuddannede mænd og kvinder gennemsnitligt ca. 3 år kortere end personer med en lang uddannelse. For personer med en mellemlang uddannelse er tallene henholdsvis ca. 2,5 år og 1 år. Når man ser på de kvalitetsjusterede leveår, er tabet større. Kortuddannede taber i gennemsnit 5,5 og 6 kvalitetsjusterede leveår i forhold til højt uddannede afhængigt af kønnet, og personer med mellemlang uddannelse henholdsvis 2,5 og 3 år.

Forskellene i forventet middellevetid og kvalitetsjusterede leveår på tværs af uddannelsesniveau findes også i de underliggende dødsårsager. Figur 3.40 viser markante forskelle i dødeligheden på tværs af uddannelsesniveau for de største dødsårsager – kræft, hjerte- og karsygdomme og KOL.
(Kilde: Forebyggelseskommissionens rapport, 2009)

er vi opgave 2

Opgaver: Social ulighed i middellevetid og sygdomme

Se nøje på figurerne fra Forebyggelseskommissionens rapport.

  • Beskriv omhyggeligt hvad de tre figurer viser.
  • Hvor mange år længere lever mennesker med en lang uddannelse i forhold til mennesker med en kort uddannelse?
  • Hvordan hænger uddannelseslængden sammen med sygdom, og hvornår vi dør (dødelighed)?

er vi fagtekst 3

er vi fakta 3

Ordforklaringer

universelle: gældende overalt og til alle tider

subsidiering: økonomiske tilskud

svangerskabskontrol: lægelig undersøgelse af mor og foster under graviditet

normdannelsen: de udskrevne regler for adfærd, opførsel og holdninger der skabes gennem livet

udstødelse fra arbejdsmarkedet: dvs. at man mod sin vilje bliver udelukket fra et almindeligt arbejde, i dette tilfælde på grund af sygdom

rehabilitering: at blive rehabiliteret vil sige at man bliver genoptrænet efter sygdom, så man kan genoptage sit tidligere liv.

normative indsatser: indsatser som er retningsgivende for hvordan man bør gøre. Fx retningslinjer for hvordan læger skal snakke med patienter om rygestop.

helbredsbetinget førtidspension: pension til personer mellem 18 og 65 år der ikke kan arbejde pga. dårligt helbred.

sundhedsprogrammet ”Sund hele livet”: VK-regeringens program for folkesundheden mellem 2002-2010. I 2011 trådte VK-regeringen tilbage, og en S-R-SF-regering overtog magten i Danmark. Derfor er programmet ”Sund hele livet” ikke længere det gældende program for folkesundheden.

er vi fakta 4

Samfunds- og individniveau

Eksperter skelner ofte mellem samfundsniveau og individniveau. Analyser og indsatser kan rette sig mod hele samfundet eller mod det enkelte individ. Hvis man fx ser på indsatser med det formål at få folk til at stoppe med at ryge, kan en indsats på samfundsniveau være en kampagne rettet mod store dele af befolkningen, mens en indsats på individniveau kan være individuel rygestoprådgivning. 

Initiativer til at mindske social ulighed i sundhed

Sociale forskelle i sundhed og sygelighed er næsten universelle og genfindes såvel i de skandinaviske lande som i det øvrige Europa (…). Der er bred enighed om, at der ikke behøves yderligere dokumentation, men derimod indsats (…). Nu drejer det sig om at reducere forskellene. Forskellen i sundhedstilstand mellem de bedst stillede og de dårligst stillede grupper eller befolkninger viser potentialet for forbedringer i sundhedstilstanden. (…)

På samfundsniveau kan der bl.a. sættes ind med:

  • Strukturelle indsatser, f.eks. i form af lovgivning omkring arbejdsmiljømæssige forhold, fortsat forbedring af uddannelsestilbud, øget afgift på tobaksvarer, øget subsidiering af fedtfattige mælkeprodukter (…).
  • Normative indsatser, f.eks. politikker, retningslinier og vejledninger. Eksempler er sundhedsprogrammet ”Sund hele livet”, øget indsats over for de svagest stillede grupper, vejledninger omkring svangerskabskontrol, prioritering af praktiserende lægers sundhedsfremmende arbejde.
  • Oplysningsindsats: Den direkte effekt af massekampagner er beskeden men nødvendig for at fastholde opmærksomheden og på sigt at påvirke normdannelsen.
  • Forskning og metodeudvikling.

På det individuelle niveau kan indsatsen bestå i:

  • Forbedring af sundhedsvanerne. Rygning, fysisk inaktivitet og dårlige kostvaner er mest udtalt blandt de dårligst stillede grupper samtidig med at disse grupper også har en ophobning af sygelighed og svagere ressourcer til at klare de daglige belastninger og ikke mindst til at ændre på egen situation. Derfor må den individuelle indsats tilrettelægges i overensstemmelse med den enkeltes aktuelle situation og muligheder. (…).
  • Forbedring af såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. De dårligst stillede har de fysisk mest belastende job og dermed den største risiko for at udvikle muskel- og skeletsygdom. Manglende meningsfuldhed og manglende indflydelse på eget arbejde er især karakteristisk for de dårligst stilledes arbejdsmiljø.
  • Øget opmærksom på kroniske patienter med især muskel- og skeletsygdomme og psykiske sygdomme. Erfaringsmæssigt sker der en stor udstødelse fra arbejdsmarkedet af personer med disse diagnoser, og det er også de hyppigste årsager til tildeling af helbredsbetinget førtidspension. (…).
  • Selv om der tilsyneladende ikke er sociale barrierer i brugen af sundhedsvæsnet, er det ikke ensbetydende med, at alle får det samme udbytte af behandlingen. Alt andet lige skal grupper med svage ressourcer hjælpes og støttes mere end ressourcestærke grupper for at opnå de samme sundhedsmæssige gevinster i forbindelse med behandling og rehabilitering.

(Kilde: ”Social ulighed i sundhed” af Mette Kjøller og Niels Kr. Rasmussen. Kapitel 2 i bogen ”Klinisk Socialmedicin” af Michelsen N., Jensen B.T. og Nielsen C.V.)

er vi opgave 3

Opgaver: Initiativer til at mindske social ulighed i sundhed

Læs teksten Initiativer til at mindske social ulighed i sundhed.

  • Find de steder i teksten, som I har svært ved at forstå. Hjælp hinanden med forståelsen.
  • Redegør for, hvad forskellen er på initiativer på samfundsniveau og det individuelle niveau.
  • I teksten står: ”Strukturelle indsatser, f.eks. i form af lovgivning omkring arbejdsmiljømæssige forhold, fortsat forbedring af uddannelsestilbud, øget afgift på tobaksvarer, øget subsidiering af fedtfattige mælkeprodukter (…).” . Diskuter hvad sætningen betyder og overvej, hvordan de indsatser der er nævnt, kan mindske den sociale ulighed i sundhed.

er vi opgave 4

Opgaver: Social ulighed og politik

Undersøg på internettet hvad to politiske partier mener om social ulighed i sundhed. Det ene parti skal være højreorienteret (blå blok), mens det andet skal være venstreorienteret (rød blok).

  • Hvilke tiltag vil partierne indføre for at mindske den sociale ulighed?
  • Sammenlign de tiltag partierne vil indføre med dem, der er nævnt i teksten ”Initiativer til at mindske social ulighed i sundhed”.
  • Vil partierne indføre tiltag på samfundsniveau eller det individuelle niveau?

Tema 15, opgave, redningsbåd

Opgave: Redningsbåden

Du er på en båd, og båden er ved at synke. Der er kun en redningsbåd, og der kan kun være tre personer på redningsbåden. I er følgende seks personer på den synkende båd:

  • Katrine: sangerinde med en karriere foran sig, 17 år gammel.
  • Frank: skibskokken.
  • Anita: mor til to børn, lige blevet skilt.
  • Jasper: gammel soldat med kendskab til overlevelsesteknikker.
  • Fritz: professor i midten af 70erne, han mener at have fundet en modgift mod kræft, som han endnu ikke har skrevet ned.
  • Dig selv

Du skal nu vælge de tre personer, som kommer med over på redningsbåden. Når du har valgt, skal du trykke på linket nedenfor og få nye oplysninger om passagerne.

Nye oplysninger om passagererne (må først læses, når du har valgt)

er vi produktion

Produktion 1

Oplysning til politikerne

I skal lave en folder om den sociale ulighed i samfundet, der har indflydelse på sundheden. Folderen skal målrettes politikerne så de får den fornødne viden til at ændre ved forholdene.

Upload jeres folder her

Send jeres folder til medlemmerne af byrådet i jeres kommune.
Skriv i kommentarfelterne under den uploadede folder hvad politikerne svarer på jeres folder.