Der' noget i luften

Tema: 
Der' noget i luften
Hovedfag: 
Biologi
Støttefag: 
Samfundsfag

Der' noget i luften

Du træffer hele tiden beslutninger som har betydning for din sundhed. Skal jeg cykle i skole eller tage bussen? Hvad skal jeg spise i frikvarteret? Skal jeg deltage aktivt i idrætstimerne? Skal jeg prøve at ryge? Nogle beslutninger tænker du meget over, mens andre i højere grad er styret af dine vaner.

Dine beslutninger og vaner afgør hvilke risikofaktorer du bliver udsat for. Risikofaktorer er påvirkninger som øger risikoen for sygdom eller dårligt helbred.

Men der er risikofaktorer i din hverdag som du måske slet ikke er bevidst om. Du tænker fx ikke nærmere over om luften på vej til og fra skole er forurenet, eller om brændeovnen hos en af dine venner kan være skadelig for dig.

Hvad gør risikofaktorerne egentlig ved kroppen? Hvorfor er motion sundt og luftforurening skadeligt?

Prøv at overvej hvilke risikofaktorer du er udsat for. Tænker du over hvad du udsætter din krop for i hverdagen?

Du har et ansvar for din egen sundhed. Du tager aktivt beslutninger om hvad du vil spise, om du vil ryge, og om du vil dyrke motion.

Men samfundet har også et ansvar. Mennesker omkring dig har et ansvar for at du ikke indånder luft forurenet af rygning. Politikerne har et ansvar for at trafikforurening i storbyer bliver minimeret.

Hvad kan du og samfundet gøre for at mindske påvirkningen fra risikofaktorer? Er du bevidst om hvilke risikofaktorer der er i din hverdag? Og hvad gør risikofaktorerne egentlig ved din krop?

I dette tema skal I:

Læse og forstå faglige tekster
Have kendskab til forskellige risikofaktorer, der påvirker menneskets sundhed – herunder risikofaktorer knyttet til menneskers livsstil
Beskrive forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og holdninger
Undersøge og diskutere aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur
Diskutere hvad I og samfundet kan gøre for at mindske, at mennesker bliver udsat for risikofaktorer.
 

Risiko fagtekst 1

Risikofaktorer og lungesygdom

Risikofaktorer er forhold som øger risikoen for sygdom eller dårligt helbred. Fx øger rygning risikoen for lungesygdom. Omvendt gælder det at dine chancer for sunde lunger er meget større, hvis du ikke ryger.

De fleste risikofaktorer for lungesygdom har at gøre med luften. Forurenet luft øger risikoen for lungesygdom, mens ren luft øger chancerne for sunde lunger. Luften kan være forurenet af fx tobak, trafik eller brændeovne. Nogle mennesker indånder desværre mere forurenet luft i forbindelse med deres arbejde end andre, og de har derved større risiko for lungesygdom.

Udover forurenet luft er vores gener og mikroorganismer også årsager til lungesygdom.

KRAM-faktorerne

Klassiske risikofaktorer for sygdom er kost, rygning, alkohol og motion, også kaldet KRAM-faktorerne. KRAM-faktorerne er en del af menneskers livsstil. 

Usund kost, rygning, for meget alkohol og mangel på motion er årsager til mange tilfælde af alvorlig sygdom og tidlig død i Danmark. Fx øger usund kost risikoen for diabetes, rygning øger risikoen for lungekræft, og for meget alkohol øger risikoen for kræft og hjertekarsygdomme.

(Kilde: Sofie Juul Sørensen, stud.scient.san.publ.)

Risiko opgave 1

Opgaver

Læs teksten Risikofaktorer og lungesygdom

  • Overvej hvilke risikofaktorer I er udsat for i jeres hverdag.
  • Hvilke forhold har betydning for hvad I spiser, og hvor meget motion I dyrker?
    • Hvad betyder det for jer at være sunde?
    • Er der andre faktorer end et ønske om at være sund, der spiller ind ift. jeres motion- og kostvaner?
  • Nogle mennesker argumenterer for at de hellere vil leve usundt og så leve kortere tid, fordi deres livskvalitet vil være større. Men behøver det være enten eller? Diskuter hvordan I kan finde en balance mellem det sunde og usunde, når I tager beslutninger om motion og kost.

KRAM-faktorer

Undersøg hvordan KRAM-faktorerne påvirker kroppen.

  • Klassen inddeles i grupper som hver undersøger, hvad en af KRAM-faktorerne gør ved kroppen.
  • Grupperne laver en præsentation for resten af klassen om hvordan deres risikofaktor påvirker kroppen.
  • Diskuter hvilke tiltag politikere kan indføre for at forhindre, at unge spiser usund mad, ikke dyrker nok motion, ryger/er udsat for passiv rygning eller drikker for meget alkohol. 

Risiko fagtekst 2

Risiko faka 1

KOL

KOL: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Kronisk betyder, at sygdommen aldrig forsvinder. Dog kan behandling bremse udviklingen af sygdommen. Obstruktiv betyder at luftvejene er obstruerede, dvs. forsnævrede, så især udånding kræver et større arbejde end normalt.

Symptomerne ved KOL er:

  • Åndenød
  • Hoste
  • Slim ved hoste

KOL-patienter har nedsat lungefunktion. Nedsat lungefunktion betyder at det er svært at transportere luft til og fra lungerne. Graden af åndenød afhænger af hvor meget lungefunktionen er nedsat.

Ca. 440.000 personer i Danmark har KOL, og omkring 6000 dør af sygdommen hvert år i Danmark eller 20 personer om dagen (det er flere end der dør af lungekræft). På verdensplan dør næsten 3 millioner af KOL om året.

Rygning nedsætter lungefunktionen

Lungerne er først fuldt udviklet med sin optimale funktion i 25-årsalderen. Herefter falder lungefunktionen normalt med alderen, hvilket kaldes det aldersbetingede lungefunktionstab. Vores lunger har en stor reservekapacitet der gør, at det aldersbetingede tab ikke har betydning for os. Tabt lungefunktion kan ikke genvindes.

Rygning påvirker lungefunktionen så den falder betydeligt hurtigere end det aldersbetingede tab, hvilket kaldes det accelererede tab. Vi ved at antallet af rygere, der er disponeret for KOL, er 40-50 %. Det er dermed op mod halvdelen af alle rygere der udvikler KOL – disse kaldes disponerede rygere. Faldet i lungefunktion hos disponerede rygere er 2-3 gange så stort som det aldersbetingede tab. Når lungefunktionen når ned omkring 50 - 30 % taler man om at tabet er invaliderende, hvor åndenød for første gang bliver et problem i hverdagen.

Store undersøgelser viser at rygestop fører til normalisering af lungefunktionstabet. Det betyder at den lungefunktion, der er tabt ikke kan komme igen ved rygeophør, men at lungefunktionen ikke længere falder så hurtigt, som når man ryger.

Figuren herunder viser sammenhængen mellem alder og lungefunktion. Den blå kurve viser lungefunktionens aldersbetingede tab. Den gule kurve viser lungefunktionens accelererede fald hos en person, der ryger. De stiplede kurver viser, hvordan lungefunktionstabet normaliseres ved rygestop som 45-årig og som 65-årig.

 (Kilde: Danmarks Lungeforening, Lunge.dk. Figur: Region Hovedstadens undervisningsmateriale til KOL)

Risiko opgave 2

Opgaver

Læs teksten Rygning nedsætter lungefunktionen

  • Undersøg Fletchers kurve. Hvad betyder kurverne? Hvor gammel er en person, som er stoppet med at ryge som 65 årig i gennemsnit, når der opstår invaliderende sygdom? Og hvor gammel er en disponeret ryger?
  • Forfatterne skriver i teksten: Store undersøgelse viser at rygestop fører til normalisering af lungefunktionstabet”. Diskuter hvordan kurverne i Fletchers kurve viser det.
  • Undersøg på internettet hvordan rygning påvirker hud, tænder, ånde, lugtesans og konditionen. Undersøg i den forbindelse hvad rygning gør ved kredsløbet. Kræftens Bekæmpelse har udgivet et meget omfattende materiale der gennemgår dette: Se Gå op i Røg

Risiko fagtekst 3

Risiko fakta 2

Tobaksrøg udenfor

Tobaksrøg rummer mange ultrafine partikler og bidrager dermed til luftforureningen. Er man i nærheden af rygere fx ved et busstoppested, i en park eller på udendørscafé, vil tobakspartiklerne dominere i udeluften. Ifølge den amerikanske lungeforening bliver ikke-rygeren, der befinder sig ca. en halv meter fra en ryger, udsat for luftforurening, der er 10 gange højere end den almindelige luftforurening fra biler, industri m.m.

(Kilde: Charlotta H. Pisinger, Forskningsoverlæge, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed)

Risiko fakta 3

Ordforklaring

Emission: udslip, i forbindelse med luftforurening den stofmængde, der sendes ud af forureningskilder, i modsætning til immission, der er koncentrationen af stoffet i luften. 

(Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi/Jes Fenger)

Sekundære partikler: Man sondrer mellem primære partikler - dvs. partikler, der forefindes som partikler umiddelbart efter at de har forladt kilden - og sekundære partikler. Sekundære partikler er ikke "født" som partikler, men er dannet ved omdannelse af gasarter - typisk mange timer efter at forureningen er sendt ud i atmosfæren. Sekundære partikler udgør en stor del af de partikler, man finder i atmosfæren. 

(Kilde: Århus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi)

Bronkitis: en betændelsestilstand i lungernes bronkier. I lungerne deler luftrøret sig i mange forgreninger, og de første (og største) forgreninger kaldes bronkier. Symptomerne på sygdommen er daglig hoste og opspyt af slim fra lungerne.

Bronkitis kan være akut, hvilket ofte skyldes en virus eller bakterie og hurtigt går over. Sygdommen kan også være kronisk, dvs. at sygdomsperioden er meget lang (kan være flere år). Årsagen til kronisk bronkitis er vedvarende irritation af luftvejene pga. fx rygning eller luftforurening.

Iskæmisk hjertesygdom: en tilstand, hvor blodforsyningen til hjertemusklen er nedsat så der opstår iltmangel. Årsagen er oftest en forsnævring i de blodårer som forsyner hjertet med blod. Symptomerne er smerter i brystkassen som stråler op i halsen, skuldrene eller ud i armene.

Luftforurening: Luftforureningen består af en række forskellige partikler, gasser og kemiske forbindelser, som især stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, fra trafikken og fra fx brændeovne.

 (Kilde: Danmarks Lungeforening, Lunge.dk)

EU-direktiv: Et EU-direktiv fastsætter de mål, som EU-landene skal nå, men de kan selv vælge, hvordan de vil gøre det.

(Kilde: Europa-Kommissionen)

Grænseværdi: et niveau, fastsat på grundlag af videnskabelig kundskab med det formål at undgå, afværge eller mindske skadevirkninger på menneskers helbred og/eller på miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som derefter ikke skal overskrides.

(Kilde: © Den Europæiske Union, eur-lex.europa.eu)

Partikler i udeluften

Partikler i udeluften kan stamme fra naturlige kilder som jordstøv, skovbrande og salt fra havet, men stammer også fra svovl- og kvælstofforbindelser fra udstødningsgasser fra trafikken og emissioner fra el-, varme- og industriproduktion, som ved kemiske reaktioner i atmosfæren omdannes til partikler, såkaldte sekundære partikler.

De største lokale udslip kommer fra vejtrafikken, specielt dieselvarebiler og lastbiler, og fra boligopvarmning, især fra brændeovne.

Partikler opdeles i tre størrelser: Grove, der er større end 2,5 μm, fine, der er mindre end 2,5 μm og ultrafine, der er mindre end 0,1 μm i diameter (1μm = 1 mikrometer = 1/1000 mm).

Grove partikler dannes typisk mekanisk, f.eks. i form af ophvirvlet vejstøv, dæk- og kørebaneslid, støv fra byggeaktiviteter og ophvirvlet jordstøv.

De væsentligste kilder til dannelse af fine partikler er udslip fra trafikkens udstødning og bremser, brændeovne samt sekundære partikler dannet af svovldioxid og kvælstofoxider fra fyringsanlæg og trafik. Et væsentligt bidrag fås fra Centraleuropa, hvor disse gasser under langtransporten til Danmark omdannes til fine partikler.

De ultrafine partikler dannes ved forbrænding, f.eks. i motorer eller ved industrielle processer. Den væsentligste kilde til ultrafine partikler i byluft er trafik, især udstødning fra dieseldrevne køretøjer.

De større partikler vil ved indånding deponeres højere oppe i lungerne og forholdsvis hurtigt transporteres bort fra lungerne og op til svælget med overfladeslimlaget. De fine partikler vil kunne nå helt ud i lungeblærerne, hvorfra de kun langsomt fjernes. De ultrafine partikler på under 0,1 μm i diameter kan trænge ind i selve lungevævet og via blodbanen føres videre til hele kroppen.

Partikler menes at virke helbredsskadende gennem påvirkning af lungevævet med forværring af astma og bronkitis til følge, og menes ligeledes at kunne være årsag til blodpropper hos personer med iskæmisk hjertesygdom.

Nyere data tyder på, at de fine og især de ultrafine partikler er de mest sundhedsskadelige, da de både har en virkning på lungevævet og kan påvirke blodets viskositet, blodkarrene, karfunktionen og hjerterytmen. (Viskositet er et mål for, hvor tyktflydende en væske er).

Videnskabelige undersøgelser fra udlandet har vist, at både korttids- og langtidsudsættelse for udendørs luftforurening med partikler kan medføre øget sygelighed og dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme. (…).

Luftforurening og kræft

Forurenet luft indeholder lave koncentrationer af en række kræftfremkaldende stoffer og er undersøgt som en mulig risikofaktor for lungekræft. Set under ét tyder studierne på, at luftforurening kan øge risikoen for lungekræft med omkring 20-30 %, altså i samme størrelsesorden som effekten af passiv rygning, men sammenhængen betragtes endnu ikke som endeligt bevist. (…).

Udsættelse for PM10

Målinger af PM10, der er massen af alle partikelstørrelser med en diameter på op til ti μm, viser, at årsgennemsnittet for det meste ligger under grænseværdien på 40 μg/m3, den grænseværdi, der ifølge et EU-direktiv skal overholdes fra 2005. (…)

Den danske befolkning skønnes gennemsnitligt at være udsat for ca. 22 μg/m3 PM10, hvoraf det antages, at ca. en tredjedel skyldes naturligt skabte partikler, og ca. to tredjedele skyldes menneskeskabt forurening (3).

(Kilde: Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet) 

Risiko opgave 3

Opgaver

Læs teksten Partikler i udeluften

  • Undersøg hvad lungeblærerne og overfladeslimlaget er. Hvis der er ord eller begreber I ikke forstår, så hjælp hinanden med forståelsen eller søg på internettet.
  • Diskuter hvorfor de fine og især de ultrafine partikler er mest sundhedsskadelige.
  • Diskuter hvad I og jeres familie kan gøre for at mindske luftforurening. Overvej derefter, hvad hvilke tiltag politikerne kan indføre for at reducere luftforurening.

Risiko produktion

Produktion

Plakat om KRAM    

Lav en plakat om KRAM-faktorerne. Brug humor og ironi og målret den til aldersgruppen 12-17 år. Danmarks Lungeforening præmierer årets bedste plakat den 31. maj hvert år.

Upload plakat

Hæng også KRAM-plakaterne op på jeres skole. I kan også spørge om lov til at hænge dem op på ungdomsskolen, fritidsklubben eller lignende steder.

Støv i luften

Lav en billedserie fra steder i jeres lokalområde, hvor borgerne i særlig grad udsættes for luftforurening, der skader lungerne. Udstyr hvert billede med oplysning om lokalitet og type af luftforurening.

Upload billedserie