Tema 7, piv: Socialgruppe

Socialgrupper

Eksperter opdeler befolkningen i fem socialgrupper ud fra uddannelseslængde og arbejde. Personer i socialgruppe 1 har en lang uddannelse og en høj stilling i erhvervslivet. Det kan fx være en direktør som er leder for mange medarbejdere. Personer i socialgruppe 5 har derimod ingen uddannelse.

Socialgruppe 4 og 5 omtales ofte som de lave socialgrupper fordi grupperne indeholder de lavest stillede personer i samfundet. Socialgrupper 1 og 2 omtales som de høje socialgrupper fordi grupperne indeholder de højest stillede personer i samfundet. Jo højere socialgruppe, jo længere uddannelse og jo højere stilling i erhvervslivet.

Forfatterne til tabellen om socialgrupper og rygevaner har valgt at indføre en ekstra socialgruppe, kaldet socialgruppe VI. Denne gruppe indeholder forældre, som ikke har et arbejde og lever af overførselsindkomster, dvs. indkomster som stammer fra staten. Disse personer får således regelmæssigt penge fra staten til at leve for.