Risiko fagtekst 3

Risiko fakta 2

Tobaksrøg udenfor

Tobaksrøg rummer mange ultrafine partikler og bidrager dermed til luftforureningen. Er man i nærheden af rygere fx ved et busstoppested, i en park eller på udendørscafé, vil tobakspartiklerne dominere i udeluften. Ifølge den amerikanske lungeforening bliver ikke-rygeren, der befinder sig ca. en halv meter fra en ryger, udsat for luftforurening, der er 10 gange højere end den almindelige luftforurening fra biler, industri m.m.

(Kilde: Charlotta H. Pisinger, Forskningsoverlæge, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed)

Risiko fakta 3

Ordforklaring

Emission: udslip, i forbindelse med luftforurening den stofmængde, der sendes ud af forureningskilder, i modsætning til immission, der er koncentrationen af stoffet i luften. 

(Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi/Jes Fenger)

Sekundære partikler: Man sondrer mellem primære partikler - dvs. partikler, der forefindes som partikler umiddelbart efter at de har forladt kilden - og sekundære partikler. Sekundære partikler er ikke "født" som partikler, men er dannet ved omdannelse af gasarter - typisk mange timer efter at forureningen er sendt ud i atmosfæren. Sekundære partikler udgør en stor del af de partikler, man finder i atmosfæren. 

(Kilde: Århus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi)

Bronkitis: en betændelsestilstand i lungernes bronkier. I lungerne deler luftrøret sig i mange forgreninger, og de første (og største) forgreninger kaldes bronkier. Symptomerne på sygdommen er daglig hoste og opspyt af slim fra lungerne.

Bronkitis kan være akut, hvilket ofte skyldes en virus eller bakterie og hurtigt går over. Sygdommen kan også være kronisk, dvs. at sygdomsperioden er meget lang (kan være flere år). Årsagen til kronisk bronkitis er vedvarende irritation af luftvejene pga. fx rygning eller luftforurening.

Iskæmisk hjertesygdom: en tilstand, hvor blodforsyningen til hjertemusklen er nedsat så der opstår iltmangel. Årsagen er oftest en forsnævring i de blodårer som forsyner hjertet med blod. Symptomerne er smerter i brystkassen som stråler op i halsen, skuldrene eller ud i armene.

Luftforurening: Luftforureningen består af en række forskellige partikler, gasser og kemiske forbindelser, som især stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, fra trafikken og fra fx brændeovne.

 (Kilde: Danmarks Lungeforening, Lunge.dk)

EU-direktiv: Et EU-direktiv fastsætter de mål, som EU-landene skal nå, men de kan selv vælge, hvordan de vil gøre det.

(Kilde: Europa-Kommissionen)

Grænseværdi: et niveau, fastsat på grundlag af videnskabelig kundskab med det formål at undgå, afværge eller mindske skadevirkninger på menneskers helbred og/eller på miljøet som helhed, som skal nås inden for en given frist, og som derefter ikke skal overskrides.

(Kilde: © Den Europæiske Union, eur-lex.europa.eu)

Partikler i udeluften

Partikler i udeluften kan stamme fra naturlige kilder som jordstøv, skovbrande og salt fra havet, men stammer også fra svovl- og kvælstofforbindelser fra udstødningsgasser fra trafikken og emissioner fra el-, varme- og industriproduktion, som ved kemiske reaktioner i atmosfæren omdannes til partikler, såkaldte sekundære partikler.

De største lokale udslip kommer fra vejtrafikken, specielt dieselvarebiler og lastbiler, og fra boligopvarmning, især fra brændeovne.

Partikler opdeles i tre størrelser: Grove, der er større end 2,5 μm, fine, der er mindre end 2,5 μm og ultrafine, der er mindre end 0,1 μm i diameter (1μm = 1 mikrometer = 1/1000 mm).

Grove partikler dannes typisk mekanisk, f.eks. i form af ophvirvlet vejstøv, dæk- og kørebaneslid, støv fra byggeaktiviteter og ophvirvlet jordstøv.

De væsentligste kilder til dannelse af fine partikler er udslip fra trafikkens udstødning og bremser, brændeovne samt sekundære partikler dannet af svovldioxid og kvælstofoxider fra fyringsanlæg og trafik. Et væsentligt bidrag fås fra Centraleuropa, hvor disse gasser under langtransporten til Danmark omdannes til fine partikler.

De ultrafine partikler dannes ved forbrænding, f.eks. i motorer eller ved industrielle processer. Den væsentligste kilde til ultrafine partikler i byluft er trafik, især udstødning fra dieseldrevne køretøjer.

De større partikler vil ved indånding deponeres højere oppe i lungerne og forholdsvis hurtigt transporteres bort fra lungerne og op til svælget med overfladeslimlaget. De fine partikler vil kunne nå helt ud i lungeblærerne, hvorfra de kun langsomt fjernes. De ultrafine partikler på under 0,1 μm i diameter kan trænge ind i selve lungevævet og via blodbanen føres videre til hele kroppen.

Partikler menes at virke helbredsskadende gennem påvirkning af lungevævet med forværring af astma og bronkitis til følge, og menes ligeledes at kunne være årsag til blodpropper hos personer med iskæmisk hjertesygdom.

Nyere data tyder på, at de fine og især de ultrafine partikler er de mest sundhedsskadelige, da de både har en virkning på lungevævet og kan påvirke blodets viskositet, blodkarrene, karfunktionen og hjerterytmen. (Viskositet er et mål for, hvor tyktflydende en væske er).

Videnskabelige undersøgelser fra udlandet har vist, at både korttids- og langtidsudsættelse for udendørs luftforurening med partikler kan medføre øget sygelighed og dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme. (…).

Luftforurening og kræft

Forurenet luft indeholder lave koncentrationer af en række kræftfremkaldende stoffer og er undersøgt som en mulig risikofaktor for lungekræft. Set under ét tyder studierne på, at luftforurening kan øge risikoen for lungekræft med omkring 20-30 %, altså i samme størrelsesorden som effekten af passiv rygning, men sammenhængen betragtes endnu ikke som endeligt bevist. (…).

Udsættelse for PM10

Målinger af PM10, der er massen af alle partikelstørrelser med en diameter på op til ti μm, viser, at årsgennemsnittet for det meste ligger under grænseværdien på 40 μg/m3, den grænseværdi, der ifølge et EU-direktiv skal overholdes fra 2005. (…)

Den danske befolkning skønnes gennemsnitligt at være udsat for ca. 22 μg/m3 PM10, hvoraf det antages, at ca. en tredjedel skyldes naturligt skabte partikler, og ca. to tredjedele skyldes menneskeskabt forurening (3).

(Kilde: Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab, Syddansk Universitet)