Rend fagtekst 4

Rend fakta 1

Ordforklaringer

relateret: afhængig af

stofskifte: kroppens forbrænding eller nedbrydning af den føde du indtager

blodsukker: blodets indhold af sukker. Når du er sulten er sukkerindholdet i blodet lavt, og når du lige har spist er det højt. Stoffet insulin regulerer dit blodsukker. Konstant for højt blodsukker kan føre til sukkersyge, diabetes.

kolesterol: et stof der findes i kroppens væv der hjælper med at opbygge og vedligeholde cellerne. Kolesteroltallet stiger, hvis du spiser for maget og for meget fed mad. Et for højt kolesteroltal kan føre til hjerte-kar-sygdomme.

blodtryk: tal der angiver blodets tryk på blodkarrene. Et for højt blodtryk kan sprænge blodkarrene og forårsage blodpropper og hjerte-kar-sygdomme. For højt blodtryk kan skyldes stress, for fed mad mv.

østrogen: det kvindelige, feminine kønshormon. Både mænd og kvinder har østrogener, men kvinderne flest.

testosteron: det mandlige, maskuline kønsorgan. Både mænd og kvinder har testosteroner, men mændene flest.   

Børn - bevægelse - sundhed

Når kroppen vokser

Når barnet vokser, følger musklernes udvikling, knoglernes vækst. Det betyder, at når man vokser i længden, så følger musklerne med. Der er nogle børn, der har vældig lyst til at styrketræne. Men før vækstspurten vil styrketræning ikke påvirke musklernes størrelse i væsentlig grad. Lige før puberteten, når vækstspurten sætter ind og kønshormonerne tager fat, vil styrketræning føre til at muskelmassen øges – det gælder både for drenge og piger. Muskelmassen tiltager dog mest for drengenes vedkommende.

Kondition og fysisk aktivitet

Kondition er det objektive mål for fitnessniveau. Den er relateret til hvor fysisk aktiv man er. Det er imidlertid typen af fysisk udfoldelse, der afgør om man opnår forbedring af konditionen. Man skal være fysisk aktiv ved høj intensitet, hvis konditionen skal øges. Hvis man bare er moderat fysisk aktiv, så vil konditionen ikke nødvendigvis blive bedre. Men det er alligevel sundt. Masser af hverdagsmotion bidrager til at man holder vægten stabil og opnår et sundt stofskifte, hvad angår blodsukker, kolesterol og blodtryk.(…)

Præpubertet og pubertet

Når vores børn nærmer sig puberteten bør de have udviklet motoriske færdigheder i form af koordination og balance og f.eks. kunne cykle sikkert, spille bold, stå på skøjter, stå på skateboard etc. Små børn har ikke behov for struktureret konditionstræning, men skal have plads til masser af fri leg. Men i puberteten og i ungdommen skal der fokus på kondition og styrke. Der skal være plads til masser af hverdagsmotion, men også konditionsgivende aktiviteter i form af sport. (…)

Hormoner, fedt og muskler

(…)

Før puberteten er der kun få forskelle i pigers og drenges kondition og styrke. Men efter puberteten udvikler piger og drenge sig højst forskelligt. Østrogen stimulerer vækst af fedtvævet, mens testosteron stimulerer musklernes vækst. En 11-årig dreng har typisk en muskelmasse på omkring 15 kg. Når puberteten sætter ind øges drengenes muskelmasse til omkring 35 kg i 17-årsalderen, mens pigernes muskelmasse stiger til ca. 22 kg. Pigerne oplever derimod, at deres fedtvæv bliver væsentligt større. Mens piger typisk vil øge deres fedtmasse med 7 kg i puberteten, tiltager drengenes fedtmængde kun med det halve.

Det forhold at kvinder har dobbelt så meget fedt som mænd gør dem ikke mindre sunde end mænd – tværtimod. Kvinder har generelt mindre risiko for kroniske sygdomme som hjertesygdom, og de lever i gennemsnit længere end mænd. Men forskellen i fedt – mænd og kvinder i mellem – er én af grundene til, at kvinder præsterer dårligere end mænd i typer af fysisk aktivitet, hvor man bærer sin egen vægt, f.eks. løb.

Knoglerne

Det er især den vægtbærende motion i barndommen, der er vigtig for knoglernes styrke. Vægtbærende motion er fysisk aktivitet hvor man bærer sin krop. Det gælder f.eks. hop eller løber. Hvis man ikke får vægtbærende motion inden puberteten har man øget risiko for senere at udvikle knogleskørhed = osteoporose med risiko for knoglebrud. Når det gælder knoglernes sundhed, grundlægges knoglernes styrke i barndommen.

Fysisk aktivitet i puberteten?

(…)

I puberteten er der udviklet en lang række motoriske færdigheder, som vedligeholdes og videreudvikles gennem mange forskellige former for fysisk aktivitet. I puberteten skal der først og fremmest fokus på den fysiske aktivitet, der fremmer styrke og kondition. Det kan ske gennem struktureret sport. Samtidigt er det vigtigt, at understøtte de unge i at få masser af hverdagsmotion bl.a. i form af transport. Hverdagsmotionen opnås ved at bruge kroppen som transportmiddel: Gang, cykling, rulleskøjteløb eller andet som transportmiddel. Det gælder om at få gode vaner tidligt i livet, hvad angår fysisk aktivitet. Det er oplagt en god ide at bruge kroppen som transportmiddel. Det gælder om at tænke dagligdagen igennem med henblik på om der er transport-rutiner, der kan lægges om således at en rute kan tilbagelægges ved gang eller cykling.

I denne alder kan den unge med fordel bevidstgøres om at betydningen af at vælge en aktiv form frem for en passiv form: tage trappen i stedet for elevatoren; gå et busstop i stedet for at køre osv. I denne bevidstgørelse kan også inddrages barnets/den unges opmærksomhed over for overdreven tid tilbragt stillesiddende foran computer- eller TV-skærm. For at sikre at der lægges tilstrækkelige aktiviteter ind i dagligdagen, der sigter mod at styrke kondition og styrke er det godt om barnet/den unge kan motiveres til struktureret fysisk aktivitet i form af idræt.

 (Kilde: Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Ny Nordisk Forlag Arnold Busck)