Piv 8 fagtekst 1

Piv i Lungerne rygernes sygdomme

Rygernes sygdomme

Rygning kan medføre en lang række forskellige helbredsproblemer. Vi har medtaget de sygdomme, hvor der er helt sikre beviser på sammenhængen mellem sygdommene og rygning.

Rygning og kræft

Rygning er årsag til, at ca. 4.500 danskere årligt dør af kræft. Lungekræft er den kendteste følgevirkning af rygning, men rygning giver også forøget risiko for kræft mange andre steder i kroppen.

Hovedparten af de kræftfremkaldende stoffer i røgen optages via lungerne. Derfra føres de med blodet rundt til kroppens organer og udskilles med urinen. Der er således stort set ikke et organ, som går fri af røgens skadelige virkning.

Rygning og lungesygdomme

Mange ældre mennesker har problemer med at trække vejret. Nogle tror, at de lider af allergi eller astma. I virkeligheden lider de af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, KOL, eller rygerlunger, som det også kaldes. Som patient mister man efterhånden kræfterne til gå, og nogle har brug for at få et iltapparat i hjemmet. Ca. 3.500 danskere dør årligt af KOL.

Omkring 430.000 danskere er diagnosticeret med KOL.

Hjerte-kar-sygdomme

Rygere har en betydeligt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Dette skyldes, at røgen er en medvirkende årsag til kredsløbssygdomme, dvs. åreforkalkning og blodprop i hjertet, kredsløbsbesvær i benene og hjerneblødninger.

Rygning og sukkersyge

Rygning er medvirkende årsag til udviklingen af type 2 diabetes. Derudover giver rygning en øget risiko for at udvikle komplikationer i forhold til sygdommen. Det gælder både diabetikere med insulinkrævende og ikke-insulinkrævende sukkersyge - type 1 og 2 diabetes.

Sygdomme i munden

Der er en klar sammenhæng mellem rygning og udviklingen af paradentose. Komplikationer i forbindelse med behandlingen for paradentose er også hyppigere hos rygere. Dertil er misfarvning af tænderne, nedsat smags- og lugtesans og dårlig ånde ligeledes gener fremkaldt af rygning.

Rygning og andre sygdomme

Hoste, opspyt, åndenød og luftvejsinfektioner forekommer langt hyppigere blandt rygere. Mavesår heler dårligere og kommer oftere igen hos tobaksrygere og især kvinder rammes oftere af knogleskørhed efter overgangsalderen. Desuden er der en række kosmetiske følger af, at rygning nedsætter blodomløbet: Blegere hud, tydeligere ar efter sår og rynker.

Rygning medfører et generelt dårligt helbred hvilket blandt andet kommer til udtryk i form af øget sygefravær på arbejdspladsen og forøget brug af lægehjælp

Rygning og graviditet

Rygning nedsætter evnen til at få børn både for kvinder og mænd. Under en graviditet modtager fosteret al sin næring gennem moderen. Er moderen ryger, bliver fosteret passiv ryger, og tilførslen af ilt og næringsstoffer forringes. Det nedsætter blandt andet barnets fødselsvægt og forhøjer risikoen for vuggedød.

(Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær, Sabine Trouman, Inge Haunstrup Clemmensen og Karin Mejding, cancer.dk)

Tema 7, piv: Socialgruppe

Socialgrupper

Eksperter opdeler befolkningen i fem socialgrupper ud fra uddannelseslængde og arbejde. Personer i socialgruppe 1 har en lang uddannelse og en høj stilling i erhvervslivet. Det kan fx være en direktør som er leder for mange medarbejdere. Personer i socialgruppe 5 har derimod ingen uddannelse.

Socialgruppe 4 og 5 omtales ofte som de lave socialgrupper fordi grupperne indeholder de lavest stillede personer i samfundet. Socialgrupper 1 og 2 omtales som de høje socialgrupper fordi grupperne indeholder de højest stillede personer i samfundet. Jo højere socialgruppe, jo længere uddannelse og jo højere stilling i erhvervslivet.

Forfatterne til tabellen om socialgrupper og rygevaner har valgt at indføre en ekstra socialgruppe, kaldet socialgruppe VI. Denne gruppe indeholder forældre, som ikke har et arbejde og lever af overførselsindkomster, dvs. indkomster som stammer fra staten. Disse personer får således regelmæssigt penge fra staten til at leve for.

Unges rygevaner

Færre unge ryger

Heldigvis er der færre unge rygere i dag end tidligere. Figurerne herunder viser faldet i antallet af unge som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. I figurerne er de gule kurver for piger, mens de grønne er for drenge. Det ses, at det største fald er sket for de 15-årige piger i perioden fra 1998 til 2010. I 1998 røg 38% af 15-årige piger dagligt, ugentlig eller sjældnere, mens det tilsvarende tal i 2010 kun er 23%. Desuden var der før i tiden forskel på drenge og pigers rygevaner, men forskellen er forsvundet i de senere år.

To rygere i hver 9. klasse
I en dansk 9. klasse er 10-11% af eleverne dagligrygere. Men der er også en del unge, der ryger ind i mellem, når de er sammen med venner, når de er til fest o.l. Hvis vi tæller lejlighedsrygerne sammen med dagligrygerne, er det derfor næsten hver fjerde elev i 9. klasse, der ryger.
Figur: Procent, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Figur: Procent, som ryger dagligt (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Figur: Procent, som har prøvet at ryge (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Færre unge ryger
Heldigvis er der færre unge rygere i dag end tidligere. Figurerne herunder viser faldet i antallet af unge som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. I figurerne er de gule kurver for piger, mens de grønne er for drenge. Det ses, at det største fald er sket for de 15-årige piger i perioden fra 1998 til 2010. I 1998 røg 38% af 15-årige piger dagligt, ugentlig eller sjældnere, mens det tilsvarende tal i 2010 kun er 23%. Desuden var der før i tiden forskel på drenge og pigers rygevaner, men forskellen er forsvundet i de senere år.
Figurer: Procent, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Vandpiberygning
I de senere år er det blevet populært blandt danske børn og unge at ryge vandpibe, og særligt Kræftens Bekæmpelse har haft fokus på udbredelsen og kulturen omkring denne type rygeadfærd. Vandpibetobak er mildere end anden tobak og ofte tilsat frugtsmag, som gør, at de unge synes, at det smager godt. Da vandpiberygning begyndte at blive populært i Danmark, havde man ikke tilstrækkelig viden om eventuelle skadelige virkninger af det, og der var en tendens til, at det ikke ansås for lige så skadeligt som cigaretrygning. Man ved dog nu, at vandpiberygning har de samme sundhedsskadelige virkninger som cigaretrygning, fordi vandpiberøgen indeholder de samme skadelige stoffer som cigaretrøg. (…) Figuren viser andelen, som har røget vandpibe inden for de seneste 30 dage for henholdsvis 11-, 13- og 15-årige. Få elever i femte og syvende klasse har røget vandpibe de seneste 30 dage, mens mere end hver tiende elev i niende klasse har gjort det. (…)
Figur: Procent, som har røget vandpibe indenfor de seneste 30 dage. (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)
Socialgruppe og rygning
Der er forskel på, hvem af de unge, der ryger. Dine forældres uddannelse og arbejde har en betydning for, om du begynder at ryge. Man kalder det for 'social ulighed i rygning', når flere fra dårligt stillede grupper med lav uddannelse og lav løn ryger. Dine forældres socialgruppe spiller således en rolle: risikoen for at du ryger falder, jo højere socialgruppe dine forældre har. I figuren ses det, at 8% af unge med forældre i socialgruppe I ryger, mens 28% i socialgruppe V ryger. Samme tendens gælder for dagligrygere og unge som har prøvet at ryge vandpibe: flere unge i de lave socialgrupper ryger.
Tabel: 15-årigesrygevaner, %. *Socialgruppe VI omfatter familier, hvor forældrene ikke har arbejde og lever af overførselsindkomst (kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed)